Musikskab i Ringsted 24/25

I Musikskab i Ringsted Kommune skal alle 3. klasses elever undersøge musikkens mange muligheder, når musikundervisere fra Ringsted Musik- og kulturskole kommer ud på skolerne over en længere periode.

Indhold

Indholdet i musikforløbet vil tage udgangspunkt dels i eksisterende materiale i form af 2 – 3 sange, som klassen skal lære at synge og spille sammen og dels i ting og interesser, som opstår undervejs. Så eleverne kommer til at bruge deres kreative, vilde, sjove ideer og sætte dem i musik. Elevernes kreativitet bliver sat i spil samtidig med, at de får en forståelse for musikkens grundbegreber, som fx. dynamik, tempo, klang, tonelængde, form.

Der vil også blive arbejdet med elevernes forståelse for at indgå i et orkester både som en del af gruppen og som “solist” og dirigent. Eleverne kommer vidt omkring i musikforløbet og vil komme til at arbejde med både direktion, forskellige musiklege, krop og rytme, bodypercussion, simple noder og visuel formidling af musikken.

Det bliver en fest at have besøg af musikskoleunderviserne fra Ringsted Musikskole.

Forberedende workshop

For at styrke samarbejdet mellem musiklærer og musikunderviserne fra Ringsted Musik- og Kulturskole skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås. De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de musiske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i musikforløbet.

Workshoppen er udover forberedelse til musikforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med kreative læringsprocesser med udgangspunkt i musikken.

Husk at du som lærer skal booke skolens musiklokale, når I får besøg af Ringsted Musik- og Kulturskole på jeres skole.

Forberedende lærerworkshop afholdes d. 19. august 202 kl. 14.00- 15.30
Sted: Ringsted Musik- og Kulturskole, Regimentet 3, 4100 Ringsted

Tidsplan skoleåret 25/26

I en periode på 8 uger får 3. årgang besøg af Ringsted Musik og Kulturskoles Musikundervisere i 1 lektion om ugen.

2025-2026

Byskovskolen, Benløse
3.a: uge 34-41, mandage i 4. lektion
Underviser: Kasper S. Larsen
3.b: uge 43-50, mandage i 4. lektion
Underviser: Kasper S. Larsen
3.c: uge 34-41, mandage i 5. lektion
Underviser: Kasper S. Larsen

Byskovskolen, Modtagerklasse
MOD1: uge 34-41 mandage (efter aftale)
Carina Nielsen

Vigersted Skole
3. a.: uge 43-50, mandage i 5. lektion
Underviser: Kasper S. Larsen

Dagmarskolen
3. a:uge 34-41 mandage i 4. lektion
3. b: uge 43-50 mandage i 4. lektion
Underviser: Bjørn Heebøl

Søholmskolen
3. kl. ugerne 34-41, mandage i 5. lektion
Underviser: Carina Nielsen

Gyrstinge Skole & Landbørnehus
3. kl. ugerne 43-50, mandage i 5. lektion
Underviser: Carina Nielsen

Valdemarskolen
3. a: uge 34-41, mandage i 4. lektion
3. b: uge 34-41 mandage i 5. lektion
3. c: uge 43-50 mandage i 4. lektion
3. d: uge 43-50 mandage i 5. lektion
Underviser: Sara Steengaard Christensen

Ringsted Ny Friskole
3. kl.: uge 3-11 mandage 5. lektion
(vinterferie i uge 7)
Underviser: Carina Nielsen

Kværkeby Friskole
3.a: Uge 3-11 mandage i 4. lektion
(vinterferie i uge 7)
Underviser: Bjørn Heebøl

Sct. Joseph skole
3. a: Uge 3-11 mandage i 4. lektion
(vinterferie i uge 7)
Underviser: Sara Steengaard

Nordbakkeskolen
3. kl.: uge 8-15 mandage i 5. lektion
Underviser: Lærke

Ringsted Lilleskole
3. a: ugerne 3-11 mandage i 5. lektion
(vinterferie i uge 7)
Underviser: Sara Steengaard Christensen

Ådalskolen
3. a: Uge 3-11 (efter aftale)
3. b: Uge 3-11 (efter aftale)
(vinterferie i uge 7)
Underviser: Carina Nielsen

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor lærerne opfordres til at evaluere deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.
I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik her for at komme til evalueringen

Læringsmål

Musikskab er udviklet til musikfaget i 3.klasse og har som læringsmål, at eleven:

  • Får erfaring med at eksperimentere med musik og være kunstnerisk skabende
  • Får erfaring med musiske grundelementer som dynamik, tempo, klang, tonelængde og form.
  • Får konkrete redskaber til at skabe og spille musik sammen
  • Får erfaring med både at indgå i et musisk fællesskab og være solist i fælleskabet
  • Afprøver rollen som dirigent sammen med klassekammerater

Læringsmålene er koblet til disse færdigheds- og vidensmål for musikfaget i 3.kl.

Musikalsk skaben: Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter.

Komposition

  • Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug.

Improvisation

  • Eleven kan udføre enkle improvisationer med instrumenter.

Musikudøvelse: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.

Spil

  • Eleven kan anvende musikinstrumenter i enkle sammenspilsarrangementer
Scroll to Top