
Musikskab i Ringsted 26/27
I Musikskab i Ringsted Kommune vil alle elever på 3. årgang møde musikundervisere fra Ringsted Musik- og Kulturskole i 8 lektioner eller 6 timer. I undervisningen kommer eleverne til at undersøge musikkens mange muligheder, når musikunderviserne kommer ud på skolerne.

Indhold
Musikforløbet tager udgangspunkt i 2–3 sange, som klassen lærer at synge og spille sammen. Undervejs bygger vi videre på elevernes egne idéer, så deres kreative, skæve og sjove input bliver sat i musik. Samtidig får de en grundlæggende forståelse for musikkens byggesten som dynamik, tempo, klang, tonelængde og form.
Forløbet bliver en levende og legende musikalsk oplevelse, når underviserne fra Ringsted Musikskole besøger klassen.
Arbejdsformer og aktiviteter:
Eleverne arbejder både som del af et fælles orkester og som solister og dirigenter og vil herigennem møde elementer som:
visuel formidling af musik, direktion, musiklege, krop og rytme, bodypercussion, simple noder
Forberedende workshop
For at styrke samarbejdet mellem musiklærer og musikunderviserne fra Ringsted Musik- og Kulturskole skal alle involverede lærere deltage i en to timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås. De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de musiske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i musikforløbet.
Workshoppen er udover forberedelse til musikforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med kreative læringsprocesser med udgangspunkt i musikken. Der vil derfor til lærerworkshoppen blive lagt vægt på hands-on-øvelser og udveksling af idéer i musikundervisningen på 3. årgang.
Husk at du som lærer skal booke skolens musiklokale, når I får besøg af Ringsted Musik- og Kulturskole på jeres skole.
Forberedende lærerworkshop:
Tid: torsdag d. 13. august 2026 kl. 15.00- 17.00
Sted: Ringsted Musik- og Kulturskole, Regimentet 3, 4100 Ringsted, salen (Springbrættet)
Tidsplan skoleåret 26/27
Over 8 uger får 3. årgang besøg af Ringsted Musik og Kulturskoles Musikundervisere. Mandage, en lektion pr uge.
2026-2027
Byskovskolen
3.a: uge 34 – 41, mandage kl. 10-11
Underviser: Kasper S. Larsen
3.b: uge 34 – 41, mandage kl. 11-12
Underviser: Kasper S. Larsen
3.c: uge 44 – 51, mandage kl. 11-12
Underviser: Kasper S. Larsen
Vigersted Skole
3.a: uge 44 – 51, mandage kl. 10-11
Underviser: Kasper S. Larsen
3. b: uge 2-6 og uge 8-10 (tider følger)
Underviser: Carina N
Nordbakkeskolen
3.a: uge 2 – 6 og 8-10, mandage kl. 9-10
Underviser: Kasper S. Larsen
Ringsted Lilleskole
3. kl.: uge 2 – 6 og 8-10, mandage kl. 10.30-11.30
Underviser: Kasper S. Larsen
Valdemarskolen
3.a: uge 34 – 37, mandage kl. 10-11.30
Underviser: Sara C
3.b: uge 38 – 41, mandage kl. 10-11.30
Underviser: Sara C
3.c: uge 44-48 mandage kl. 10-11.30
Underviser: Sara C
Ådalsskolen
3. kl.: uge 34 til 41, mandage kl. 10-11
Underviser: Carina
Nebs Mølle Skole
3.a: uge 44 – 51, mandage kl. 10-11
Underviser: Carina
Dagmarskolen
3.a: uge 34 – 41, mandage 5. lektion kl. 12.10-13.10
Underviser: Bjørn
3.b: uge 44 – 51, mandage 5. lektion kl. 12.10-13.10
Underviser: Bjørn
3.c: uge 2 – 6 og 8-10, mandage 5. lektion kl. 12.10-13.10
Underviser: Bjørn
Kværkeby Skole
3.a: uge 34 – 41, mandage kl. 10.05-11.05
Underviser: Anja B
Søholmskolen
3.a: uge 44 – 51, mandage (tid følger)
Underviser: Anja B
Sct. Joseph Skole
3.a: Uge 2-6 og 8-10 i 3. lektion
Underviser: Anja B
3.b: (tider, dage og underviser følger)
Ringsted Ny Friskole
3.a: uge 34 – 41, mandage 4. el. 5. lektion
Gyrstinge skole
3. kl.: uge 44 – 51 mandage 4. el. 5. lektion
Underviser: Lærke
Allindelille Friskole
3. kl./ETA: uge 2-6 og 8-10, mandage 4. el. 5. lektion
Underviser: Lærke
Evaluering
Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor lærerne opfordres til at evaluere deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.
I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.
Klik her for at komme til evalueringen
Læringsmål
Musikskab er udviklet til musikfaget i 3. klasse og har som læringsmål, at eleven:
- Får erfaring med at eksperimentere med musik og være kunstnerisk skabende
- Får erfaring med musiske grundelementer som dynamik, tempo, klang, tonelængde og form.
- Får konkrete redskaber til at skabe og spille musik sammen
- Får erfaring med både at indgå i et musisk fællesskab og være solist i fælleskabet
- Afprøver rollen som dirigent sammen med klassekammerater
Læringsmålene er koblet til disse færdigheds- og vidensmål for musikfaget i 3.kl.
Musikalsk skaben: Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter.
Komposition
- Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug.
Improvisation
- Eleven kan udføre enkle improvisationer med instrumenter.
Musikudøvelse:
- Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.
Spil
- Eleven kan anvende musikinstrumenter i enkle sammenspilsarrangementer
