Krop og Koreografi 25/26

Krop og koreografi på 6. årgang handler om, hvad en kunstnerisk danseforestilling kan indeholde.
Med fokus på kreativitet og samarbejde vil forløbet finde metoder til historiefortælling med kroppen og eksperimentere med koreografiske sammenhænge sammen med en professionel danser fra Åben Dans.

I dansen er der ingen konkurrence. Det gælder hverken om at være hurtigst, stærkest eller bedst. Det gælder om at finde glæden i sig selv, sin egen krop og måske vil musikken hjælpe på vej.

Et bevægelsesforløb med masser af kreative opgaver, hvor det vigtige vil være at turde at give slip, finde sin nysgerrighed og opfinde nye bevægelser.

Alle bevægelser og kropsudtryk er valide – i workshoppen tages der udgangspunkt i sin egen krop og dens formåen. Når eleverne skaber koreografiske forløb sammen, skal de samarbejde, gå på kompromis samt anerkende hinanden og hinandens ideer. 

Indhold

Krop og Koreografi -indhold

Hver træning starter med opvarmning, bevægelsesopgaver og kreative øvelser. Derefter begynder arbejdet med at skabe egne dansebevægelser. I sidste del af danseforløbet sammenkædes elevernes danse til sammenhængende koreografier. 

Undervejs i forløbet bliver eleverne bedt om at reflektere over følgende spørgsmål:

Hvad er meningen med koreografien og hvordan kan vi bruge dansen i andre forståelsessammenhænge?

Hvorfor krop og koreografi?

Bevægelse har dokumenteret positiv effekt på både koncentrationsevne og læring. Den mest ideelle form for fysisk udfoldelse til at fremme læring er aktiviteter, der er udfordrende, varierede og som indebærer succesoplevelser. 

Dansen skaber et rum, der egner sig godt til elever med uro i kroppen og udfordrer de stille elever på evnen til at stå frem. Alle bevægelser og kropsudtryk er valide – her tager vi udgangspunkt i sin egen krop og dens formåen. Når eleverne skaber koreografiske forløb sammen, skal de samarbejde, gå på kompromis samt anerkende hinanden og hinandens ideer. Det er er vigtige redskaber, der både kan bruges i skolen og i fritiden.

Hvorfor dans og bevægelse?

Bevægelse har dokumenteret positiv effekt på både koncentrationsevne og læring. Den mest ideelle form for fysisk udfoldelse til at fremme læring er aktiviteter, der er udfordrende, varierede og som indebærer succesoplevelser.

Dansen skaber et rum, der egner sig godt til elever med uro i kroppen og udfordrer de stille elever på evnen til at stå frem. Alle bevægelser og kropsudtryk er valide – her tager vi udgangspunkt i sin egen krop og dens formåen. Når eleverne skaber koreografiske forløb sammen, skal de samarbejde, gå på kompromis samt anerkende hinanden og hinandens ideer. Det er er vigtige redskaber, der både kan bruges i skolen og i fritiden.

Forberedende lærerworkshop

For at sikre det bedste udgangspunkt for samarbejdet mellem klasselærer/trivselslærer i klassen og danseunderviser, så skal alle involverede lærere om 6. årgang deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås.

I forbindelse med afholdelse af forløbet på skolen, er det vigtigt at:

  • Skolen stiller en opvarmet (og ren!) gymnastiksal til rådighed med et musikanlæg.
  • Der skal være ro i salen, når eleverne er der – det er altså ikke hensigtsmæssigt, at rummet bruges til gennemgang.
  • Eleverne skal møde i træningstøj med lange bukser, bare fødder eller bløde idrætssko.
  • Læreren forventes at være til stede og deltagende, hvis ikke fysisk deltagende, så som observatør. Dels for at kunne hjælpe, hvis der er elever der har brug for det, og dels for at de erfaringer, der bliver gjort i løbet af ugen kan bruges og forankres i klassen bagefter.

Lærerworkshoppen afholdes af Lars Bjørn
Tid: Tirsdag d. 5. august 2025 kl. 9-12
Sted:
Multisalen, Frederiksberg Skole, Sorø.

Tidsplan skoleåret 25/26

2025

Danseforløbet består af 4 modulers danseundervisning à 1½ times (2 lektioners) varighed, som lægges hen over samlede dage indenfor en uge. Undervisningen foregår på skolerne.

Sorø Privatskole
6.x 1. og 2. lektion mandag tom. torsdag i uge 44
6.y 3. og 4. lektion mandag tom. torsdag i uge 44
6.z 5. og 6. lektion mandag tom. torsdag i uge 44

Sorø borgerskole
6. a 1. og 2. lektion mandag tom. torsdag i uge 45
6. b 3. og 4. lektion mandag tom. torsdag i uge 45

Frederiksberg Skole
6.a 1. og 2. lektion mandag tom. torsdag i uge 46
6.b 3. og 4. lektion mandag tom. torsdag i uge 46

Holbergskolen
6.a 1. og 2. lektion mandag tom torsdag i uge 47
6.b 3. og 4. lektion mandag tom torsdag i uge 47

Pedersborg Skole
6. årgang 1. og 2. lektion mandag t.o.m. torsdag i uge 2

Ruds Vedby Skole
6. årgang 5. og 6. lektion mandag t.o.m. torsdag i uge 47

Stenlille Skole
6. kl. 3. og 4. lektion mandag t.o.m. torsdag i uge 2

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.
I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene i Kumult! er med til at styrke elevernes kreativitet og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik HER for at komme til elevevalueringen

Klik HER for at komme til lærerevalueringen

Læringsmål

Danseforløbet er udviklet til 6. klasse og har som læringsmål, at eleven:

  • Bevidstgøres om krop og kropskontrol
  • Bliver tryg ved at deltage i danseundervisningen og opnår forståelse for forholdet mellem tillid og ansvar.
  • Udvikler sine samarbejdsevner og hjælper sig selv og andre med positiv feedback
  • Kan samarbejde om at skabe og huske en længere koreografi

Læringsmålene er koblet til færdigheds- og vidensmålene:

Dans og udtryk

  • Eleven kan udføre sammensatte bevægelsessekvenser
  • Eleven har viden om koreografiske virkemidler
  • Eleven kan udvikle fælles koreografier og udtryk

Samarbejde og ansvar

  • Eleven har viden om samarbejdsmetoder

 Krop og identitet

  •  Eleven kan samtale om kropsidealers betydning for identitet

De 7 K´er

Vi arbejder med relationerne i klassen og understøtter klassemiljøet generelt. Dansen opfylder flere af skolens faglige og menneskelige mål. Dansearbejdet er tværfagligt, og vi kategoriserer det i 7 læringsdimensioner DE 7 K´ER, som er Krop, Kreativitet, Koreografi, Kollektivitet, Kommunikation, Kollaboration, Kritisk tænkning. Hent gerne hele materialet til ”DE 7 K´ER” gennem linket her De 7 K´er – AABEN DANS

Vi lægger op til, at lærere bruger materialet til dels at se, hvad dansearbejdet indeholder og dels hvilke elementer, de kan bruge i undervisningen efter danseforløbet.

Scroll to Top