Det Store Forfatterværksted i Odsherred 22/23

To dage, 8 lektioner kommer forfatter Helle Christence Ankerstjerne rundt i alle 5. klasserne og står for det Store Forfatterværksted.

Helle underviser også på Forfatterskolen for børn og unge i Odsherred. Hvis man efter forfatterforløbet skulle have lyst til flere skriverier, så klik ind på Forfatterskolens hjemmeside og find muligheder for at gå på Helles forfatterhold: https://forfatterskolenforunge.com/

Læringsmål

Det Store forfatterværksted er udviklet til danskfaget i 5.klasse og har som læringsmål, at eleven:

  • bruger inspirationen fra en professionel forfatterens virke i egen skriveproces
  • producerer litterære tekster guidet af en professionel forfatter
  • oplever troen på egen skriveproces, at alle har en interessant historie at fortælle
  • får vækket interessen for litteratur og læselysten i arbejdet med professionel forfatter
  • finder ud af, at forfatterskole er noget man kan gå til

Læringsmålene er koblet til disse færdigheds- og vidensmål for danskfaget i 5.kl.

Forberedelse

  • Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning.
  • Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner

Fremstilling

  • Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter. udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner

Indhold

Forfatteren som klassen arbejder med tager udgangspunkt i sin egen skrivepraksis, sit eget forfatterskab og i de forfatterskaber, som hun/han er inspireret af. Undervisningen bliver baseret på inspirerende og legende skriveøvelser, der giver børnene rum til at udfolde fantasien og fortællelysten. Der findes ikke en rigtig eller en forkert måde at løse skriveopgaverne på, og normalt vigtige ting som stavning og tegnsætningen er her sat på pause.

Eleverne vil gennem forløbet også få et indblik i forfatterens arbejde med litterære valg, fortællingens komponenter, sproglige virkemidler, rytme, metaforik, synsvinkler og genrer.

Undervejs læses teksterne højt, og eleverne får feedback fra forfatteren i en faciliterende samtale for, at vise eleverne, hvordan tekster bliver bedre af redigering. Forfatteren tilpasser undervisningen undervejs, så den passer til klasses interesser og eventuelle udfordringer i et samarbejde med hver enkelt lærer. Forløbet vil derfor udforme sig forskelligt fra sted til sted.

Men fælles for alle er, at børnene skal mærke det menneskelige nærvær, som man møder hos en kunstner, der kender sine egne dybder og sin egen måde at være kreativ.

Hvis klassen selv ønsker det, kan man med fordel selv afslutte ”Det store forfatterværksted med en lille udgivelse, hvor de børn der har lyst og tør, læser højt, og hvor alle børnene udstiller deres bøger. Men dette er på ingen måde et krav. Processen er vigtigst.

Forberedende workshop med Helle

For at styrke samarbejdet mellem dansklæreren og forfatter skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås. De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i forfatterværkstedet.
Workshoppen er udover forberedelse til dagene med forfatter også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med kreative skriveprocesser og litteratur i egen undervisning.

Den forberedende workshop afholdes den 18. august kl. 16.00- 19.00
Sted:
Vig Skole

Tidsplan skoleåret 22/23

Hver klasse arbejder to skoledage, 4 lektioner pr. dag med Helle
Start- og sluttidspunktet afstemmes skolens ringetider

Odden Skole 4. 5. og 6. årgang
Den 17. og d. 18. april.

Nykøbing Skole
5.a Den 19. og d. 20. april
5.b. Den 24. og d. 25. april

Rørvig Friskole 5. årgang
Den 26. og d. 27. april

Nr. Asmindrup Friskole 5. årgang
Den 1. og d. 2. maj

Vallekilde-Hørve Friskole 5. årgang
Den 8. og d. 9. maj

Hørve Skole 5. årgang
Den 10. og d. 11. maj

Asnæs Skole
5.a Den 15. og d. 16. maj
5.b Den 17. og d. 22. maj

Vig Skole
5.a Den 23. og d. 24. maj
5.b Den 25. og d. 30. maj

Egebjerg Skole 5. årgang
Den 31. maj og d. 6. juni

Højby Skole 5. årgang
Den 7. og d. 8. juni

Fårevejle Skole
5.a Den 12. og d. 13. juni
5.b Den 14. og d. 15. juni

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Her link til elev- evalueringen:
https://www.lejre.dk/kultur-og-fritid/dronten/evalueringer/elevevaluering-forfattervaerkstedet/

Klik her for at komme til elev- evalueringen

Klik her for at komme til lærer- evalueringen

Scroll til toppen