Dramalaboratoriet 25/26

I dramalaboratoriet “Mod, fantasi og krop” bliver eleverne præsenteret for en række dramaøvelser og lege, der styrker elevernes mod, kreativitet og samarbejdskompetencer. Med en legende og fantasifuld tilgang med afsæt i teatrets virkemidler får eleverne udfordret deres fysik og kropsforståelse og oplever både nye sider af sig selv og sine kammerater, der alt sammen er med til at styrke fællesskabet og en selv. Dramalaboratoriet faciliteres af de to professionelle skuespillere Adam Ild Rohweder og Magnus Bruun.

Indhold

På dramadagen arbejder vi med improvisationsøvelser, teatrets virkemidler og elevernes egne kropslige udtryk. Gennem lege og dramaøvelser skærpes elevernes bevidsthed om sig selv og deres rolle i fællesskabet, samtidig med at de får mulighed for at afprøve nye sider af sig selv.

Vi lægger vægt på samspillet i gruppen frem for individuel præstation. Fokus er på at styrke sprogforståelse, kropssprog, refleksion, præsentationsevner og følelsen af at være en del af et fællesskab.

I skoleåret 2025/26 udvider vi vores repertoire med nye improvisationsøvelser og forløb med fokus på præsentation og statusarbejde. Blandt andet leger vi med forskellige mennesketyper og hierarkier – og eleverne får mulighed for både at træde frem og spille med, alene og i grupper.

Målet med dagen er at løsne op og sætte fantasien fri. Gennem legende og kreative øvelser hjælper vi eleverne med at finde modet og lysten til at stå foran andre – hvad enten det er med en tekst, en sang, et projekt eller en teaterforestilling. Ofte viser det sig, at det slet ikke er så farligt, som de troede.

Forløbet fungerer også som en slags teambuilding for klassen. Vi bryder vante mønstre op, alle er på gulvet – og alle er i samme båd.

Forberedende lærerworkshop

For at styrke samarbejdet mellem dansklærer og skuespillere, så skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås.

De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de dramaøvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte eleverne undervejs, når skuespillerne kommer på besøg. Planen er at udfordre de deltagende lærere. Dette sker bl.a. under selve forløbet, men også under lærer-workshoppen. Her håber vi at rykke på, hvad de ‘voksne’ tør og forhåbentlig give dem nye værktøjer og kompetencer til opgaver, hvor eleverne er i fokus.

Workshoppen er udover forberedelse til dramadagen også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med dramaøvelser, rollelege, scenekunstens virkemidler og kropslige udtryk i egen undervisning.

Det er vigtigt, at man som lærer booker et egnet dramalokale, som passer til elevernes udfoldelsesmuligheder. Det kan være en gymnastiksal eller lignende. I fungerer som rollemodeller og er selvfølgelig deltagende på lige fod med eleverne, når Magnus og Adam kommer på besøg.

Alle opfordres til at have løstsiddende tøj på, som man kan bevæge sig i.
Efter afsluttet dramadag ude på skolerne med eleverne vil Magnus og Adam sige til jer at I skal besvare en kort lærer- og elevevaluering (se nederst på hjemmesiden).

I skoleåret 25/26 er den forberedende lærerworkshop ons. d. 6. august 2025 kl. 8.30- 11.30 i Hvalsø Kulturhus

Tidsplan skoleåret 25/26

Alle forløb varer én skoledag og foregår på eller nær egen skole inkl. pauser og frokost.
Dramadagen tilpasses ringetider og mødetider for den enkelte skole (se nedenfor):

Hvalsø Skole (i Kultursalen)
7. x den 18. august 2025 (kl. 8.30-13.50)
7. y den 19. august 2025 (kl. 8.30-13.50)
7. z den 20. august 2025 (kl. 8.30-13.50)

1. runde (1 time): 8.30-9.30
Pause (20 min. kl. 9.30-9.50)
2. runde (1,5 time): 9.50-11.20
Frokost og pause (45 min. kl. 11.20-12.05)
3. runde (1,5 time): 12.05-13.35

Bramsnæsvig Skole
7. a.: den 25. august 2025
7. b.: den 26. august 2025

1. runde (1 time) 8.35-9.35
Pause (30 min. kl. 9.35-10.05)
2. runde (1,5 time) 10.05-11.40
Frokost og pause (45 min kl. 11.40-12.25)
3. runde (1,5 time) kl. 12.25-14.00

Trællerup Skole
7. klasse den 27. august 2025 (kl. 8.30-13.50)

1. runde (1 time): 8.30-9.30
Pause (30 min. kl. 9.30-10)
2. runde (1,5 time): 10.00-11.30
Frokost (25 min. 11.30-11.55)
3. runde (1,5 time): 11.55-13.25

Firkløverskolen
7. A den 18. september 2025
7. B den 19. september 2025
(Undervisningen følger skolens ringetider)

Allerslev Skole
7. a den 22. september 2025 (8.40-13.40)
7. b den 23. september 2025 (8.40-13.40)
7. c den 24. september 2025 (8.40-13.40)

1. runde (1 time) 8.40-9.40
Pause (20 min. kl. 9.40-10.00)
2. runde (1,5 time) 10.00-11.30
Frokost og pause (40 min. kl. 11.30-12.10)
3. runde (1,5 time) 12.10-13.40

Kirke Hyllinge Skole
7. klasse den 25. september 2025 (8.40-13.40)

1. runde (1 time): 8.40-9.40
Pause (15 min. kl. 9.40-9.55)
2. runde (1,5 time): 9.55-11.25
Frokost og pause: (30 min. kl. 11.25-12.05)
3. runde (1,5 time): 12.05-13.35

Osted Skole
7. klasse den 29. september 2025 (8.40-13.40)

1. runde (1 time) kl. 8.35-9.35
Pause (20 min. kl. 9.35-9.55)
2. runde (1,5 time) kl. 9.55-11.25
Frokost og pause (35 min. kl. 11.25-12.10)
3. runde (1,5 time) kl. 12.10-13.45

Kirke Såby Skole
7. klasse den 30. september 2025 (kl. 8.30-13.50)

1. runde (1 time): 8.30-9.30
Pause (20 min. kl. 9.30-9.50)
2. runde (1,5 time): 9.50-11.20
Frokost og pause (45 min. kl. 11.20-12.05)
3. runde (1,5 time): 12.05-13.35

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.
I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene i Kumult! er med til at styrke elevernes kreativitet og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik HER for at komme til evaluering for eleverne

Klik HER for at komme til lærerevalueringen

Læringsmål

Dramalaboratoriet er udviklet til danskfaget på 7. klassetrin og har som læringsmål, at eleverne: 

  • føler tryghed ved at stå alene foran andre og tale til f.eks. klassen.
  • tør bruge sin fantasi i alle aspekter af hverdagen.
  • leger med sin kreativitet og igennem det slipper forestillingen om en speciel måde, han/hun skal være på for at passe ind.
  • oplever, hvordan arbejde med drama kan skabe anderledes fællesskabe.
  • oplever, hvordan arbejde med improvisation er med til at lære en selv at kende på nye måder uden begrænsninger.
  • finder nye måder at udfolde sig på kropsligt.
  • fastholdes i fortsat at bruge fantasien, legen, grin og kreative tosserier i sin læringstilgang.

Læringsmålene er udledt af færdigheds- og vidensmålene:

Krop og Drama

  • Eleven kan bruge kroppen som udtryk.
  • Eleven har viden om krop og identitet.
  • Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen.
  • Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler.
  • Eleven kan analysere eget og andres kropssprog.
  • Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog.
Scroll to Top