Ind i Kunsten i Odsherred 23/24

Ind i Kunsten i Odsherred Kommune handler om kontraster og om at komme tæt på den kunstneriske proces og selv eksperimentere, sanse og forstå, hvordan kontraster virker på os. Eleverne skal selv lave kontraster, opleve andre kunstneres leg med dem, smage på kontraster, så de erfarer på egen krop, hvordan det modsætningsfulde i kontraster er med til at forstærke ens oplevelse.

Målet med dagene er at åbne sanserne for de indtryk vi får i mødet med kunsten. Og måske særlig de møder vi ikke forstår, eller som vi tror vi ikke kan lide. Kunstens sprog er et anderledes og nogle gange uforklarligt sprog som skal erfares mere end forklares.  

Ind i kunsten foregår over to dage og er lavet i samarbejde mellem billedkunstner Lena Søeborg og kunstformidler Jesse Lee Costa Dollerup fra Museum Vestsjælland. Forløbet foregår både på egen skole og på Odsherreds Kunstmuseum.

Læringsmål

Ind I kunsten er udviklet til billedkunst i 2.klasse og har som læringsmål, at eleven:

  • får indblik i en kunstnerisk arbejdsproces, der skærper iagttagelsesevnen og giver nye handlemuligheder
  • bruger krop og sanser til at forstå begrebet kontraster og bliver opmærksom på mulighederne i at bruge kontraster aktivt
  • får forståelse for, hvordan brugen af kontraster kan forstærke ens udtryk
  • Erfarer, hvordan man kan gå på opdagelse i egne ideer ved at tænke i modsætninger/kontraster

Læringsmålene er koblet til disse færdigheds- og vidensmål for billedkunstfaget i 2.kl.

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

  • Eleven kan viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder
  • Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

Billedanalyse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder

  • Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold
  • Eleven har viden om billedopbygning og enkle fagord og begreber

Praktisk info til lærer/kontaktperson:

  • Lena har 5 lektioner med klassen fra kl. 8-13. Lena følger skolens tidsplan med pauser.
  • Giv gerne besked om skolens præcise starttidspunkt, så Lena kan starte til almindelig tid for jeres skole.
  • Husk også at booke et stort rum uden møbler til visning af udstilling og til at arbejde med workshops. Det optimale er en god gammeldags gymnastiksal, men andet kan også bruges.
  • Salen/rummet til udstilling og værksted skal reserveres for hele dagen.
  • Lena kommer ca. 15 minutter før og sætter op.
  • Lena vil også gerne låne en papir flipover til at skrive på (med papir) samt en pakke almindelig kopipapir samt et klassesæt med sakse. 
  • Lena kan kontaktes på mail: lenasoeborg65@gmail.com

Indhold

Dag 1: Besøg på skolen
Kunstner Lena Søeborg kommer til skolen og starter dagen i klasseværelset. Lena medbringer en udstilling med egne værker som skubber til vores forventninger om hverdagsobjekter.

Med inspiration fra udstillingen skal eleverne lave skulpturer og installationer af hverdagsting som vi finder i klassen eller i skoletasken. Der vil laves et værksted med det særlige fokus; at vi oplever vores omgivelser på nye måder.

Alle låner et forstørrelsesglas, som indbyder til at gå på opdagelse med et nyt blik. Med forstørrelsesglasset opdager vi detaljer i forskellige ting, som vi måske ikke tidligere har været opmærksomme på.

I mindre grupper sammensætter eleverne skulpturer, hvor hverdagsting får ny betydning. Efterfølgende undersøger vi skulpturerne og samtaler om interessante ting fra elevernes skulpturer.

Hvis der skulle være tid tilovers, laver vi et tegneværksted. Her bruger eleverne deres egne tegneredskaber, og de tegner det, som de husker bedst fra skulpturerne/installationerne.

I det andet værksted arbejdes der med modsætninger i enkle materialer. Vi undersøger begrebet kontraster som et værktøj til at tænke ud af boksen og som en teknik til at forstærke et udtryk. 

Dag 2: På Odsherred Kunstmuseum
Jesse-Lee og Lena tager imod grupperne og sender klasserne i de to værksteder. Klasserne bytter efter frokostpausen.

Dagens program:
Undervisning: 9:00-10:30
Spisepause: 10:30-11:00
Undervisning: 11:00-12:30

I samlingen af værker fra Odsherredsmalerne og den aktuelle udstilling af samtidskunst undersøger eleverne sammen med kunstformidleren enkelte kunstners blik på verden og hvad de gør for at tydeliggøre sine udtryk. Dialogbaseret undervisning kombineret med kropslige og dramaturgiske øvelser i mødet med kunsten åbner de aktuelle udstillinger i børnehøjde. Hvorfor vælger nogle kunstnere at vende virkeligheden på hovedet i deres billeder? Hvordan puster man liv i kunsten? Hvordan lyder et maleri? Eleverne bliver inddraget i historiefortælling og sanselig refleksioner i forhold til kunstværkerne og ikke mindst udvikle en opmærksomhed på, hvordan kroppen og vores blik på verden spiller ind i vores forståelse af former, farver og stemning i kunsten.  

I Jesse-Lees workshop sætter eleverne kroppen og fantasien i spil og sammen bliver det undersøgt, hvordan man ”oplever” kontraster på kroppen i mødet med Odsherred-malernes kunstværker. Vi puster liv i kunsten og undersøger, hvordan Odsherred-malerne har brugt farver, former og følelser til at fortælle deres historie. Og så skal vi selv prøve at finde på kontraster og vende historierne på hovedet.

På museets workshop møder eleverne kunstneren, Lena Søeborg. Det bliver en tegneworksop hvor teknikker og opgaver udfordrer og udvider de muligheder der vanligvis forbindes med tegning. Tegneværkstedet retter sig imod selvportrættet og her får eleverne tegnematerialer og opgaver med særlige fokus som at se på skygger, mærke formen på sin profil og andet som gør at man opdager sit eget ansigt på en ny måde.

Forberedende lærerworkshop med Lena og Jesse Lee

For at styrke samarbejdet mellem lærer, kunstner og kunstmuseet skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop.
De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i arbejdet med Lena og Jesse-Lee.

Workshoppen giver udover forberedelse til dagene på skolen og på kunstmuseet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med de kunstneriske øvelser og kreative processer i egen undervisning.

Et nyt blik på verden af Lena Søborg: “På lærerworkshopen fortæller jeg kort om hvordan og hvorfor jeg vil angribe begrebet kontraster, og jeg viser eksempler på hvordan en kontrast kan forstærke et visuelt udtryk”. I år afprøver vi brugen af forstørrelsesglas for at få øje på detaljer. Vi laver tegneøvelser som også indgår i værkstedet på museet. Her er der fokus på selvportrættet. Ved at se nærmere på enkelte elementer i vores eget ansigt får vi øje på os selv på nye måder. Der arbejdes med forskellige tegneredskaber som kul, tusj, blyanter og collage teknik.

Den forberedende lærerworkshop afholdes torsdag den 12. oktober kl. kl. 16-19.
Sted: Billedkunstlokalet, Vig Skole

Tidsplan skoleåret 23/24

Den første dag kommer Lena Søeborg ud på skolen og arbejder med klassen de første 5 lektioner.
Anden dag besøger klassen Odsherreds Kunstmuseum en hel skoledag.

Kulturbussen sørger for transporten til Odsherreds Kunstmuseum for de klasser, som er med på transportordningen. Bekræftelser af afgangs- og ankomsttider for kørslen med Kulturbussen modtages særskilt inden forløbet på museet.

På skolerne:

Hørve Skole
2. kl. Tirsdag den 24. oktober kl. 8-13

Fårevejle Skole
2. kl. Onsdag den 25. oktober kl. 8-13

Asnæs Skole
2. a. Torsdag den 26. oktober kl. 8-13
2. b. Fredag den 27. oktober kl. 8-13

Højby skole
2. kl. Onsdag den 1. november kl. 8-13

Vig skole
2. a. Tirsdag den 31. oktober kl. 8-13
2. b. Torsdag den 2. november kl. 8-13

Nykøbing Skole
2. kl. Fredag den 2. november kl. 8-13

Rørvig Friskole
2. kl. Tirsdag den 14. november kl. 8-13

Nr. Asmindrup Friskole
2. kl. Onsdag den 15. november kl. 8-13

Vallekilde-Hørve Friskole
2. kl. Torsdag den 16. november kl. 8-13

Egebjerg Skole
2. kl. Fredag den 17. november kl. 8-13

Egebjerg Skole
2. kl. Fredag den 17. november kl. 8-13

Museumsbesøg på Odsherred Kunstmuseum:

Hørve Skole og Vallekilde-Hørve Friskole
2. kl. Tirsdag den 21. november (tidsplan følger)

Vig Skole
2. kl. Onsdag den 22. november (tidsplan følger)

Asnæs Skole
2. kl. Torsdag den 23. november (tidsplan følger)

Rørvig Friskole og Nykøbing Skole
2. kl. Fredag den 24. november (tidsplan følger)

Højby og Asmindrup Skole
2. kl. Tirsdag den 28. november (tidsplan følger)

Egebjerg og Fårevejle Skole
2. kl. Onsdag den 29. november (tidsplan følger)

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik her for at komme til evalueringen

Scroll to Top