Ind i Kunsten – praktisk info Odsherred Kommune 25/26

Identitet, selvportræt, fortællingen om mig.

Et selvportræt kan være mange ting. Der er det klassiske selvportræt som viser hvordan kunstneren faktisk ser ud. Men det er ikke mindst i energien i stregen, i brugen af farver og materialer at man kan fortælle om andre ting end portrætlighed.

På Museum Vestsjælland bliver eleverne præsenteret for selvportrætter fra museets samling og Lena har et tegneværksted med portrættet som motiv.

På skolen følges museumsbesøget op med et heldagsværksted, hvor eleverne igennem kreative øvelser i flere materialer skal forholde sig til sig selv, og på denne måde opdage nye ting om sin personlighed.

Ind i Kunsten er et to-trins forløb udviklet i samarbejde mellem Lena Søeborg og Museum Vestsjælland. Første besøg er på Museum Vestsjælland og det følges op af et heldagsbesøg med Lena Søeborg på skolen

Forløbsbeskrivelser og praktisk information:

DAG 1 -På Odsherred Kunstmuseum

Kunstformidleren fra Museum Vestsjælland og kunstner Lena Søeborg tager imod 2 klasser på Odsherreds Kunstmuseum. Klasserne sendes til hver deres undervisningssession og bytter efter frokostpausen.

Dagens program:
Session 1: ca. 90 minutter
Frokostpause: ca. 30 minutter
Session 2: ca. 90 minutter

Undervisningssession i samlingen:
Hvad er et portræt, og hvordan har kunstnere valgt at portrættere sig selv og andre?
Nogle gange er det et meget fotografisk portræt af ansigtet eller kroppen, andre gange har kunstnerne leget med farver, former og linjer i portrættet for at fortælle en helt anden historie. Vi går på opdagelse i Odsherredsmalernes mange og forskellige portrætter i vores samling. Hvordan spiller farver, former og linjer ind? Til sidst kigger vi sammen på nogle helt skøre portrætter, som leger med vores syn og opfattelse af farver og former.
Undervisningssession i vores kunstworkshop
På museets workshop møder eleverne kunstneren Lena Søeborg. Her deltager de i en tegneworkshop hvor forskellige teknikker og opgaver udfordrer og udvider mulighederne der normalt forbindes med tegning. Tegneværkstedet retter sig imod selvportrættet og eleverne arbejder med professionelle tegnematerialer.

Praktiske informationer til dagen på kunstmuseet

• Transport og tidsplan
Klasserne som ikke har mulighed for at tage offentlig transport til Odsherreds Kunstmuseum tilbydes Museum Vestsjællands kulturbusordning.
Kommunikation om tidsplan, koordinering og booking af kulturbussen foregår mellem kommunen og skolerne.

• Undervisning og pauser under forløbet på museet
o Børnene skal have madpakker og drikkedunk med. Der er ikke mulighed for at købe frokost på Kunstmuseet.
o Udover en længere frokostpause er der lagt en kort pause ind til grupperne i starten og slutning af dagen på museet til toiletbesøg og evt. en lille mad

• Under besøget
Museet har produceret en vejledning til lærerne som giver råd, tips og husregler når man har sin klasse på museet. Materialet sendes ud sammen med tidsplanen og kan evt. gennemgås med eleverne inden besøget så alle er klædt godt på til dagen.

Ligesom vi alle sammen skal passe godt på kunstværkerne når vi hygger os i museumssamlingen forventes det, at eleverne passer godt på værksteds-materialerne og -inventar og bruger dem efter kunstnerens anvisning. Det er en stor og unik oplevelse, at få mulighed for at arbejde med professionelle materialer sammen med en kunstner. Det er også den første gang for mange elever, så underviserne gennemgår, hvordan og hvorledes med eleverne inden hver session så alle får en dejlig dag på museet.

DAG 2 – besøg på skolen

Kunstner Lena Søeborg kommer til skolen og starter dagen i klasseværelset. Hele dagen bliver en værkstedsdag og vi skal bruge klasseværelset som base, men har også brug for et større rum som Kunst og håndværk eller gammeldags gymnastiksal som værkstedsplads.
Vi følger op på de erfaringer og viden om selvportrættet som motiv som vi fik på Museum Vestsjælland. I klasseværelset får eleverne flere mindre opgaver som er med til at fortælle om dem selv. Alle disse tegninger/produkter samles og skal bruges som grundlag for et større helfigur selvportræt. Nogle af opgaverne/prosesserne kan fotograferes og på denne måde bruges videre i selvportrætterne. Derfor er det vigtig at lærer medbringer mobil eller ipad til at dokumentere og også at disse fotoer printes og kan bruges i det videre arbejde. Sort/hvidt foto er helt ok.

Praktiske informationer til besøg på skolen

Datoer
o Datoerne for besøget udsendes af kommuen op til forløbene

Tidsramme for dagen
o Lena har 5 lektioner med klassen fra kl. 8-13. Lena følger skolens tidsplan med pauser.
o Giv gerne besked om skolens præcise starttidspunkt, så Lena kan starte til almindelig tid for jeres skole.

Lokaler og materialer
o Under besøget bruger Lena 2 forskellige rum. Vi starter i klasseværelset men har også brug for et større lokale til workshopen.
o Det optimale er en god gammeldags gymnastiksal, men andet kan også bruges.
o Lærer skal medbringe mobil eller ipad til fotodokumentation og bistå med at printe disse fotoer til arbejdet med helfigurportrætterne.
o Lena medbringer tegnematerialer, men eleverne kan også bruge eget tegneudstyr.
o Vil gerne låne et klassesæt med sakse.
o Skolen må gerne have en pakke med A4 og en pakke med A3-papir til workshopen.
o Hvis der er en overheadprojektor på skolen, vil Lena gerne låne den.
Kontakt og spørgsmål til skolebesøget:
o Lena kan kontaktes på mail: lenasoeborg65@gmail.com

Forberedende lærerworkshop med Lena og museumsformidler Jesse Lee fra Museum Vestsjælland

• For at styrke samarbejdet mellem lærere, kunstner og kunstmuseet skal alle lærere deltage i en tre timers lærerworkshop inden forløbets opstart. De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra forløbet, så de kan understøtte eleverne undervejs i forløbet. Workshoppen giver både forberedelse til dagene på skolen og på kunstmuseet og inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med de kreative processer i egen undervisning.

Den forberedende lærerworkshop afholdes:
Tid: Torsdag den 13/11 2025 kl. XX.XX
Sted: Odsherreds Kunstmuseum (Rødhøj 11, Asnæs)

Tidsplan skoleåret 25/26

Den første dag kommer Lena Søeborg ud på skolen og arbejder med klassen de første 5 lektioner.
Anden dag besøger klassen Odsherreds Kunstmuseum en hel skoledag.

Kulturbussen sørger for transporten til Odsherreds Kunstmuseum for de klasser, som er med på transportordningen. Bekræftelser af afgangs- og ankomsttider for kørslen med Kulturbussen modtages særskilt inden forløbet på museet.

Asnæs Skole, 2. a
Besøg på museet: den 19. november kl. 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 6. januar kl. 8-13

Asnæs Skole , 2. b
Besøg på museet: den 19. november kl. 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 7. januar kl. 8-13

Egebjerg Skole
Besøg på museet: den 20. november kl. 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 8. januar kl. 8-13

Nr. Asmindrup Friskole
Besøg på museet: den 20. november, 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 9. januar, 8-13

Højby skole
Besøg på museet: den 21. november kl. 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 13. januar kl. 8-13

Hørve Skole
Besøg på museet: den 21. november, 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 14. januar, 8-13

Nykøbing skole
Besøg på museet: den 24. november, 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 15. januar, kl. 8-13

Rørvig Friskole
Besøg på museet: den 24. november, 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 16. januar, 8-13

Vig skole
Besøg på museet: den 25. november, 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 20. januar, 8-13

Fårevejle Skole
Besøg på museet: den 25. november kl. 9.30-13.00
Besøg på skolen: den 21. januar kl. 8-13

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik her for at komme til lærerevalueringen

Læringsmål

Ind i kunsten er målrettet 2. klasser og fokuserer på, at eleven:

  • Får indblik i kunstneriske arbejdsprocesser, der skærper iagttagelsesevnen og giver nye handlemuligheder.
  • Bruger krop og sanser til at udtryk sig på nye måder og i mødet med kunstens forskellige æstetiske udtryksformer.
  • Erfarer hvordan fordybelse og et ekstra blik på velkendte ting kan overraske og forundre.
  • Erfarer, hvordan man kan gå på opdagelse i egne ideer ved at tænke i modsætninger/kontraster.
  • Bliver opmærksom på hvordan kontraster kan forstærke et udtryk og give nyt indblik.

Forløbet understøtter følgende videns- og færdighedsmål for billedkunstfaget i 2.kl.

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

  • Eleven kan få viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder
  • Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

Billedanalyse: Eleven kan samtale om egne og andres billeder

  • Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold
  • Eleven har viden om billedopbygning og enkle fagord og begreber
Scroll to Top