Ind i Kunsten i Ringsted 26/27

I skoleåret 2026/2027 skal alle børn på 2. årgang besøge enten Ringsted Galleriet eller Ringsted Kulturskole. Det er enten Johanne Skovbo Lasgaard eller Heidi Hove, der faciliterer billedkunstforløbet.
Billedkunstforløbet har en varighed à i alt 8 lektioner og er enten over 2 gange eller 3 gange.

Indhold

Ringsted Kulturskole v/ Johanne Skovbo Lasgaard

Billedkunstforløb: Sanselige borduniverser
Billedkunstner Johanne Skovbo Lasgaard fra Ringsted Kulturskole åbner op for det store kunstatelier, hvor eleverne kommer til at arbejde undersøgende med mad og hverdagsliv.

Program
Tider for de 3 besøg:
10.30 – 11.30
Frokost og pause 30 min.
12.00 – 13.00

Dag 1
1. Modul – “Mønsterjagt”
Frottage, gentagende mønstre og overflader skaber et fælles mønsterarkiv.
2. Modul – “Vi dækker et bord”
Kollage af mønsterarkiv.
Motiver: tallerken, kniv, gaffel og kop.
Vi skaber nye former af de mønstre, vi har fundet.

Dag 2
1. Modul -“Vi Tegner livretter”
2. Modul -Vi bygger livretter af genbrugsting og pap til vores fælles bord. 

Dag 3
1. Modul -tegneøvelser
Tegneøvelse på tid – rundt om bordet – blindtegning og registrering af former. 
2. Modul -modellering
Vi kigger efter genstandene på bordet og dem vi har tegnet. Det er madvarer og service – kopper og glas. Vi bygger vores egne genstande ud af modellervoks. Vi dækker et nyt bord med alle vores nye formede ting og sager. 
Forløbet giver eleverne erfaring med at se deres hverdag på nye måder, hvor genstande, de normalt bruger uden at tænke over det, bliver til visuelle spor og kunstneriske udtryk.

Som deltagende lærer er man med under hele forløbet for at understøtte kunstneren og eleverne bedst muligt.

Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

  • ”Ind i Kunsten” på Ringsted Galleri inviterer børnene helt tæt på samtidskunsten og giver mulighed for selv at eksperimentere, sanse og erfare, hvad kunsten kan bidrage med i vores hverdag.
  • Billedkunstforløbet i Ringsted ledes af billedkunstner og co-daglig leder af Ringsted Galleriet, Heidi Hove. Med sin baggrund som uddannet billedkunstner og formidler besidder hun et solidt fagligt fundament inden for både kunstnerisk praksis, undervisning og formidling.
  • Med afsæt i sit eget kunstneriske arbejde og Ringsted Galleriets aktuelle udstilling i foråret 2027 vil Heidi arbejde med hver klasse over to dage på det kunstnerdrevne udstillingssted, som har eksisteret siden 1982. Gennem årtier har Ringsted Galleriet præsenteret nogle af Danmarks mest markante samtidskunstnere.
  • Ringsted Galleriet arbejder ud fra en grundlæggende ambition om, at kunst af høj kvalitet skal være tilgængelig for alle og have en naturlig plads i hverdagen. Derfor er formidlingen en central del af stedets virke. Det historiske hus rummer et stort udstillingsrum på 130 m² samt et formidlingscenter med to undervisnings- og værkstedslokaler, hvor kunsten bringes tæt på både børn, unge og voksne.

    På dette 2-dagsforløb på Ringsted Galleriet får eleverne mulighed for at dykke ned i billedkunstnerens værktøjskasse. Med fortællingen i fokus introduceres de til den aktuelle samtidskunst samtidig med at de inspireres til at udfolde deres egen hverdag på kunstnerisk vis. Eleverne får igennem forløbet indblik i nogle forskellige, klassiske, tegne- og maleøvelser samtidig med at der arbejdes med nogle af de aktuelle medier, udtryk og tematikker, som vi finder i samtidskunsten. Eleverne får så vidt muligt både lejlighed til at arbejde individuelt og grupper.
    DAG 1
  • På Ringsted Galleriets værksted introduceres eleverne til klassiske tegne- og/eller maleøvelser. Her indgår koncentrationsøvelser som træner øjet i at iagttage, f.eks. gennem blindkonturtegning eller der arbejdes med frigørende processer, som hjælper med at slippe kontrollen og lære, at fejl kan være et konstruktivt element i den kunstneriske proces. På den første dag arbejdes der ofte individuelt med fokus på fordybelse.
  • Der hentes inspiration fra betydningsfulde kunstnere fra kunsthistorien, som sættes i relation til elevernes egen hverdag, drømme og udtryk. Det kan eksempelvis være gennem tematik, materialefremstilling, farvelære og teknikker til eks. selvportræt med underlagsmaling, stilleben med hverdagsgenstande eller introduktion til forskellige teknikker i arbejdet med kontraster gennem lys og skygge, kolde og varme farver og proportioner.

DAG 2
Andendagen starter som regel med at gå på opdagelse i den aktuelle udstilling – enten i samlet flok eller i mindre grupper. Der laves forskellige opvarmnings- og koncentrationsøvelser i udstillingsrum og/eller på værksted. Det kan eks. være gennem tegneøvelser, hvor eleverne tegner efter de udstillede værker (eks. uden brug af viskelæder), eller de skal tegne med deres modsatte hånd for derved at øve sig i at få en mere levende streg og at bruge fejl positivt.

Tilbage på værkstedet arbejder eleverne, så vidt muligt i grupper i forhold til den aktuelle samtidskunst, i skabelsen af et fællesværk eller de ser hvordan deres individuelle værker kan indgå i nye, større sammenhænge. Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling, introduceres eleverne til et givent materiale, teknik og aktuel tematik, som sættes i relation til elevernes egen situation, hverdag, tanker og drømme.

Fællesskabelsen kan foregå i forskellige medier og med aparte sammenstillinger med materialer og udtryk. Målet er at skabe et fælles udtryk, der fortæller noget særligt om netop denne klasse ift. dynamik, balance, kontraster og materialevalg. Materialevalget svinger afhængig af den aktuelle udstilling og kan være lidt fra grafik til tegning og maleri i store formater til ler, gips, pap eller forhåndenværende materialer. Der arbejdes ofte med fundne materialer og objekter, som eleverne evt. også selv medbringer på andendagen.  Målet er at se nye muligheder i gamle, fundne ting og materialer, som vi ofte ikke skænker en tanke, for derved at skabe overraskende sammenstillinger igennem det naturlige vs. det kunstige, det hårde vs. det bløde, det kantede vs. det organiske etc.

Dagen afsluttes med en evaluering af forløbet. I slutningen af skoleåret afholdes der evt. en fælles fernisering på alle de projekter, som de forskellige skoleklasser har lavet. Her inviteres eleverne tilbage til en hyggelig familiedag med udstilling og åben workshop for familie og venner på Ringsted Galleriet.

Som deltagende lærer er man med under hele forløbet for at understøtte kunstneren og eleverne bedst muligt.

Tjekliste:
Husk at den deltagende lærer skal være den samme lærer som har været på den indledende workshop
Sørg for at have byttet timer, så det er den samme lærer, der er gennemgående begge dage
Eleverne skal have tøj på, der må blive beskidt.

Forberedende workshop

For at styrke samarbejdet mellem lærer og kunstner skal alle involverede lærere deltage i en lærerworkshop, hvor billedkunstneren gennemgår dele af forløbet.
De deltagende billedkunstlærere fra skolerne kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra elevernes kunstforløb, så de kan hjælpe og understøtte børnene undervejs i billedkunstforløbet. Workshoppen er udover forberedelse til billedkunstforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med de kunstneriske øvelser og kreative processer i egen undervisning.

Forberedende workshop med Johanne Skovbo Lasgaard
Tid: torsdag d. 13. august 2026 kl. 15-17
Sted: Ringsted Musik- og Kulturskole, billedkunstlokalet, lokale 1 (billedkunst)

Læs mere om Ringsted Musik- og Kulturskole her

Forberedende workshop med Heidi Hove:
Tid: torsdag 22. april 2027 kl. 14-16 (uge 16)
Sted: Ringsted Galleriet, Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted

Læs mere om Ringsted Galleriet her

Tidsplan skoleåret 26/27

Start- og sluttidspunktet kan afstemmes efter bustider.

Nebs Møllegård 2. årgang
27. – 28. apr. 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Ådalskolen 2. årgang
29. – 30. apr. 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

A-huset
3. – 4. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Vigersted skole
11. – 12. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Gyrstinge skole
13. – 14. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Sct. Joseph
18.-19. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Nordbakkeskolen
20. – 21. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Søholmskolen
24. – 25. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Allindelille Friskole
26. – 27. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Kværkeby Friskole
28. + 31. maj 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Ringsted Ny Friskole
1.- 2. juni. 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Ringsted Lilleskole
3.- 4. juni. 2027 kl. 9.00-12.30
Ringsted Galleriet v/ Heidi Hove

Billedkunstforløb på Ringsted Kulturskole over 2 uger.
I alt 3 besøg. Hvert besøg varer 2,5 timer: kl. 10.30-13.00.

Byskovskolen
på Ringsted Kulturskole v/ Johanne

2.a: Uge 34-35 – tirs. 18- 19. aug., tirs. 25. aug. 2026
2.b: Uge 36-37- tirs. d. 1. sep., ons. 2. sep., tirs. 8. sep. 2026
2.c: Uge 38-39- tirs. 15. sep. ons. 16. sep., tirs. 22. sep. 2026
centerklasse: uge 40-41 – tirs. d. 29. sep., ons. 30 sep., tirs. 6. okt. 2026

Valdemarskolen
på Ringsted Kulturskole v/ Johanne

2.a Uge 43-44- tirs. 20. okt., ons. 21. okt. og tirs. 27. okt. 2026
2.b Uge 45-46 – tirs. 3. nov., ons. 4. nov. og tirs. 10. nov. 2026
2.c Uge 47-48 – tirs. 17. nov., ons. 18. nov., tirs. 24. nov. 2026
2.d Uge 50-51 – tirs. 8. dec. 9. dec. og 15. dec. 2026

Dagmarskolen
på Ringsted Kulturskole v/ Johanne

2.a Uge 1-2 – tirs. 5. jan., ons. d. 6. jan. og tirs. d. 12. jan. 2027
2.b Uge 3-4 – tirs. d. 19. jan., ons. d. 20. jan., tirs. 26. jan. 2027
2.c Uge 5-6 – tirs. d. 2. feb., ons. 3. feb., tirs. 9. feb. 2027

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor lærerne opfordres til at evaluere deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik her for at komme til lærerevalueringen

Læringsmål

Læringsmålene er koblet til disse færdigheds- og vidensmål for billedkunstfaget i 2. kl.

Billedfremstilling: Eleven kan udtrykke sig i plane og rumlige billeder

  • Eleven kan viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder
  • Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

Scroll to Top