
Kunst-Hop for de 3-4-årige i Lejre
KUNST-HOP 2 er et kulturforløb lavet i samarbejde mellem Lejre Musik- og Billedskole, Lejre Bibliotek og Arkiv, Lejre Kommunes børnehaver og Dronten.
Indhold
Kunst-Hop 2 indeholder 3 dele: Rytmikforløb, biblioteksbesøg og en teaterforestilling.
Læs mere om Rytmikforløbet her
1: Rytmik
I løbet af sæsonen får hver gruppe i dagtilbuddene et rytmikforløb på 12 x 50 minutter med rytmiklærer fra Lejre Musikskole. I rytmikforløbet vil rytmikundervisere fra Lejre Musikskole gennem sange, bevægelseslege, rytmeøvelser, musiklytning og andre musikalske aktiviteter stimulere børnenes naturlige interesse for musik.
Hver rytmiktime vil være struktureret på samme måde fra gang til gang, så børnene hurtigt føler sig trygge og tør være med i aktiviteterne. Gentagelse er vigtig og derfor vil de første timer have nogenlunde samme indhold, hvorefter der vil komme nye musikaktiviteter til. Det er derfor også altid den samme gruppe børn, der skal deltage i musiktimen i det enkelte forløb.
Det pædagogiske personale, som kender børnene, er med til at sørge for at etablere et godt og trygt læringsrum, så rytmikunderviserne kan fokusere på de musiske aktiviteter. Det forventes at minimum to medarbejdere deltager i hver rytmiktime. Det skal så vidt muligt være de samme medarbejdere hver gang, så de ved, hvad der skal ske, og kan hjælpe børnene bedst muligt, og efterfølgende kan bruge sangene og legene med børnene.
Børnene må meget gerne være klar til rytmikundervisningen, som skal foregå i et lokale, som er egnet til musiske og fysiske aktiviteter, og hvor dørene kan lukkes, så der ikke er unødvendige forstyrrelser.
Det er ikke et krav, at institutionen har instrumenter (ex. trommer, rasleæg, maracas, triangler osv.), men hvis I har lidt forskelligt, må det meget gerne stilles frem inden timen starter.
Forberedelse til rytmiktimen
For at få mest ud af musik/rytmiklærerens besøg skal den ansvarlige pædagog sørge for:
- at det er den samme gruppe børn (omkring 15) og voksne, der deltager hver gang
- at mulige instrumenter er stillet frem
- at børnene er forberedt på, at de skal til rytmik og sidder i en rundkreds, når vi starter
- at hjælpe de børn, der måske har svært ved at være med til aktiviteterne
- at man selv deltager aktivt i sangene og aktiviteterne, så børnene hurtigere bliver trygge ved at deltage i aktiviteterne
Det er helt bevidst, at sangene synges i et lyst toneleje, da dette passer til børnenes stemmeleje. Det kan føles højt for voksne, men syng med alligevel, der er plads til alle nuancer af stemmen.
Brug rytmik ved siden af/efter rytmikforløbet:
For at hjælpe det pædagogiske personale til at bruge sangene, øvelserne og legene endnu mere i deres dagligdag med børnene fastlægges et kort 10 minutters midtvejsmøde, hvor de deltagende pædagoger og rytmikunderviseren sammen kommer med forslag til, hvordan pædagogerne kan fortsætte med at bruge indholdet fra rytmikforløbet.
Til midtvejsmødet vil vi bede jer komme omkring disse punkter:
• Vælg en sang -enten fra rytmikken eller en I selv kender, som I vil bruge på en anderledes måde sammen med børnene. Det kunne være, at I laver en ny tekst til melodien, laver bevægelser til sangen, laver en ny leg til sangen eller bruger den som en funktionssang, når børnene skal klædes på og af, når der skal ryddes op eller vaskes hænder osv.
• Aftal hvordan I vil prøve at lege og eksperimentere med børnene de uger rytmikforløbet varer. Undervejs i rytmikforløbet viser børn og pædagoger, hvordan de har brugt sangene, og de sidste 5 min. af rytmiktimen taler rytmikunderviseren og de deltagende pædagoger om, hvordan det fungerede at lege med og bruge sangene i en helt anden sammenhæng end rytmiktimen.
• Tal også om, hvis der er noget i rytmikforløbet, der skal være anderledes: måden man begynder, er der børn, der skal ses og høres lidt mere osv. Er der særlige øvelser og lege, I gerne vil bruge mere tid på end andet.
Læs om Biblioteksbesøget her
Lejre Bibliotek og Arkiv deltager som tidligere år også i Kunst-Hop 2, så børn i Lejre Kommune fra en tidlig alder begynder at lege med ord og historier og lærer biblioteket at kende. Derfor kommer litteraturformidleren Hanne Hvass på et forbesøg hvor børnene gennem leg, krop, ord og historier arbejder sig ind i sprogets mangfoldige verden.
Læs mere om Teaterforestillingen her
Bettie Uldahls forestilling inspireret af Den Tunge Rygsæk
Kulturformidler Bettie Uldahl har skabt en dukketeaterforestilling, der er inspireret af bogen Den Tunge Rygsæk af Sarah Surgey.
Dukketeaterforestillingen handler om, hvordan man kan opleve sorgen og alle de følelser, der følger med, når vi mister nogen, vi holder af. Forestillingen viser de mange forskellige følelser børn kan blive fyldt med. Samtidig formidler den, at der ikke findes en rigtig eller forkert måde at reagere på, når man mister et menneske, man holder meget af, og hvor vigtigt det er at dele sine følelser og tale med nogen om dem.
Gennem musik, bevægelse og fortælling sættes der fokus på de følelser og oplevelser, som børn kan bære rundt på, og på, hvordan man kan finde tryghed og fællesskab. Børnene vil samtidig selv deltage aktivt gennem sange, krop og bevægelse. Dette er elementer, som de har arbejdet med i rytmiktimerne op til forestillingen.
Bettie Uldal besøger dagtilbuddene og gennemfører sammen med børnegruppens rytmiklærer forestillingen og de tilhørende aktiviteter. Børnene deltager aktivt gennem sang, rytmik, krop og bevægelse, som de har arbejdet med i timerne op til forestillingen.

Forberedende møde
For at styrke samarbejdet mellem det pædagogiske personale og rytmikunderviserne skal alle involverede pædagoger deltage i et møde, hvor dele af forløbet gennemgås. Mødet afholdes hos dagtilbud. (datoer er på vej).

Tidsplan rytmikforløb, biblioteksbesøg og forestilling
Lærkereden
Rytmikforløb m. Lone (marts-juni 2027)
Hold A: Torsdage kl. 10.40-11.30 i uge 9-11, 13-17 og 19-22.
Teaterforestillingen m. Bettie Uldal og musik v/ Lone:
Hold A: Torsdag d. 20. maj 2027 kl. 10.40
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Skovvejens Børnehave
Rytmikforløb m. Lone
Hold A: Torsdage kl. 9.30-10.20 i uge 37-41 og 43-49.
Hold B: Torsdage kl. 10.20-11.10 i uge 37-41 og 43-49.
Teaterforestilling m. Bettie Uldal og musik v/ Lone:
Hold A+B: Torsdag d. 29. okt. 2026 kl. 9.30-11.10
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Skjoldungerne
Rytmikforløb m. Gitte
Hold A: Onsdage kl. 9.30-10.20 i uge 34-36, 38-41 og 43-47.
Hold B: Onsdage kl. 10.20-11.10 i uge 34-36, 38-41 og 43-47.
Hold C: Onsdage kl. 9.30-10.20 i uge 48-50, 1-5, 9-11.
Hold D: Onsdage kl. 10.20-11.10 i uge 48-50, 1-5, 9-11.
Teaterforestillingen m. Bettie Uldal og musik v/ Gitte
Hold A+B: onsdag d. 7. okt. 2026 kl. 9.30-11.10
Hold C+D: onsdag d. 17. marts 2027 kl. 9.30-11.10
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Kr. Hyllinge Børnehave
Rytmikforløb m. Anne
Hold A: Mandage kl. 10.00-10.50 i uge 37-41, 43-48 og 50.
Hold B: Mandage kl. 11.00-11.50 i uge 37-41, 43-48 og 50.
Teaterforestillingen m. Bettie Uldal og musik v/ Anne
Hold A+B: Mandag d. 2. november 2027 kl. 10.00-11.40
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Den Grønne Kile
Rytmikforløb m. Maria
Børnehave A: Onsdage kl. 10.40-11.30 i uge 47-48, 50, 1-6 og 9-11.
Børnehave B: Onsdage kl. 11.30-12.20 i uge 47-48, 50, 1-6 og 9-11.
Børnehave C: Tirsdage kl. 10.40-11.30 i uge 13-24.
Børnehave D: Onsdage kl. 9.50-10.40 i uge 13-24.
Børnehave E: Onsdage kl. 10.40-11.30 i uge 13-24.
Teaterforestillingen m. Bettie Uldal og musik & sang v/ Maria
Hold A+B: onsdag d. 3. marts 2027 kl. 10.40-12.20
Hold C: tirsdag d. 1. juni 2027 kl. 10.40
Hold D+E: onsdag d. 26. maj 2027 kl. 9.50-11.30
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Birken
Rytmikforløb m. Maria
Hold A: Onsdage kl. 10.40-11.30 i uge 33-36, 38-41 og 43-46.
Hold B: Onsdage kl. 11.30-12.20 i uge 33-36, 38-41 og 43-46.
Teaterforestillingen m. Bettie Uldal og musik & sang v/ Maria
Hold A+B: Onsdag d. 21. oktober kl. 10.40-12.20
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Lejre Børnehus
Rytmikforløb m. Maria
Børnehave A: Tirsdage kl. 10.40-11.30 i uge 33-36, 38-41 og 43-46.
Hold B: Tirsdage kl. 9.50-10.40 i uge 47-48, 50, 1-6 og 9-11.
Hold C: Tirsdage kl. 10.40-11.30 i uge 47-48, 50, 1-6 og 9-11.
Teaterforestillingen m. Bettie Uldal og musik & sang v/ Maria
Hold A: Tirsdag d. 29. september 2027 kl. 10.40
Hold B+C: tirsdag d. 10. marts 2027 kl. 9.50-11.30
Biblioteksbesøg m. Hanne Hvass
(Dato og tidspunkt er på vej)
Evaluering
Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor pædagoger evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.
I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke børnenes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.
Klik HER for at komme til evalueringen

Læringsmål
Hvert enkelt Kunst-Hop er udviklet, så det understøtter pædagogiske mål inden for et eller flere læreplanstemaer i Den styrkede pædagogiske læreplan.
Kunsthoppene i Lejre har som pædagogisk mål, at barnet:
- gennem rytmik og teater prøver kræfter med forskellige kreative processer
- oplever hvordan kunstarterne kan blande sig og kan bruges til at skabe kunstneriske udtryk i børnehøjde.
- prøver gennem musik, teater og ord at udtrykke sig på forskellige måder.
- udvikler sit ordforråd og får nye måder at udtrykke sig om verden
Læringsmålene understøtter disse pædagogiske mål for læreplanstemaerne:
Kultur, æstetik og fællesskab
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Alsidig personlig udvikling
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Kommunikation og sprog
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Krop, sanser og bevægelse
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse
Social udvikling
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse
