Kunst-Hop for de 5-årige i Lejre 25/26

I Lejre Kommunes børnehaver skal de 5-årige børn deltage i forløbet “Fra skrot til maskot” med dukkefører og -mager Jane Hyldgaard. Børnene kommer til at skabe dukker og riger af skrald og skrot samt lave fantasifortællinger sammen med Jane og børnenes pædagoger.

Alt kan ske, når skrald får liv og stemme, og når børnene skal lave skraldedukker. Hvilke eventyr gemmer skrald mon på? Og kan skrald virkelig fortælle historier? Det er nogle af de spørgsmål, som Jane og børnene sammen finder frem til, når børnene besøger dukkernes magiske verden.

Dronteforløbet vil vare i seks timer i alt og strække sig over tre sammenhængende dage à 2 timer.
Der vil være 2 dage i eget dagtilbud og 1 dag med skolebesøg.

I forløbet sættes der fokus på sociale, personlige, sproglige, æstetiske og kropslige fænomener, som tilsammen er med til at understøtte flere af læreplanstemaerne i den pædagogiske læreplan. Se mere nederst på siden.

Indhold i dukkemagerworkshops

Dag 1: Bordukketeater med Eddi og Lav en vennedukke

Børnene starter med at opleve borddukkeforestillingen “Eddi vil ikke i skole” sammen med deres gruppe. En skralde-genbrugs-interaktiv-bord-dukketeaterforestilling lavet udelukkende af skrald og genbrugsmaterialer. Her vil børnene opleve Eddis rejse ind i ukendt skraldeland, lige inden han skal begynde i skole.

Bagefter går børn og pædagoger i gang med at lave deres første skraldedukke: de skal opfinde finurlige, fantasifulde og eventyrlige vennedukker sammen med Jane.

Dag 2: På rejse i dukkeriget

Vi laver selv endnu en skraldedukke på baggrund af dukketeaterforestillingen. Et vaskeægte skraldetroldemonster.
Der tages afsæt i børnenes oplevelser, deres undren, fantasi og tematikkerne fra dukketeaterforestillingen. Det hele omsættes til nye skraldetroldemonsterdukker.

Dag 3: Mange små fortællinger

Besøg på skolen: At digte skraldedukkeeventyr

Børnene kommer til at dekorere egne dukketeaterkasser (i skotøjsæsker) og digte skraldedukke-eventyr. Det hele bliver til mange små fortællinger, som pædagogerne og børnene selv kan lege videre med og udforske verden igennem. En skrot-maskot og/eller vennedukke fra hvert barn vil skabe eventyr om hvordan man kan starte deres eventyrlige rejse ind i skolelivet.

Forberedelse: indsamling af genbrugsmaterialer

Hvert hold skal samle skraldematerialer, inden de får besøg af Jane. Der skal samles følgende skrald ind; en skotøjsæske i voksenstørrelse til hvert barn, en børnestrømpe/strikvante, så der er en til alle børn i gruppen. Puder med fiberfyld/bamsefyld. En klemme, wc-rullerør og grillspyd til hvert barn. Plastiklåg, smoothielåg, knapper, kapsler, perler, stofrester, piberensere, garn, pels og endnu flere knapper. Gamle billedbøger, magasiner og blade med masser af billeder. Alt muligt skrald og genbrug som SMÅ dimser og dutter. 

Husk at tjekke mail inden jeres forløb vedr. tjeklisten på skraldematerialer.

Dukkefører Janes følgesvend: Plastikflasken Eddi og modigdukken

Forberedende workshop med Jane

For at styrke samarbejdet mellem det pædagogiske personale og kunstner skal alle involverede pædagoger deltage i en forberedende workshop, hvor dele af forløbet gennemgås.

De deltagende pædagoger kommer selv til at afprøve nogle af de kunstneriske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs. Workshoppen er udover forberedelse til dagene med dukkemager og -spiller også inspiration til, hvordan man selv kan arbejde med kreative processer og eksperimentere med kunst og kultur i dagtilbuddene.

Tid: Torsdag d. 8. januar 2026 kl. 14-17.00
Sted: Børnenes Kunsthus (ved siden af Domus Felix), Flædevadsvej 2, Lejre

Husk meget gerne en pose hverdagsskrald på pæd.workshopdagen (fx. wc-ruller, sok eller vante, knapper, garn, små dimser og dutter), som kan omdannes til dukker og til nye måder at se verden på.

Tidsplan 25/26

Hver dagtilbudshold arbejder tre formiddage med Jane i eget dagtilbud og brobygningsskole.

Alle børnehaver får inden Janes dukkemagerforløb til opgave at indsamle pap, skrald, plastik, dutter, dimser og andre genbrugsmaterialer i hvad der svarer til en flyttekasse. Husk at jeres indsamlede skrald skal være rent.

2026

I de to første dage i forløbet er Jane i dagtilbuddet (tirsdag og onsdag).
På den 3. dag i forløbet (torsdag) er der skolebesøg og brobygning.

Lejre Børnehus (uge 3)
Hold 1:
Tirs-ons d. 13.-14. januar kl. 9.00-11.00 (i eget dagtilbud)
Torsdag d. 15. jan. kl. 9.00-11.00 (Allerslev Skole)
Hold 2:
Tirs-ons d. 13.-14. januar kl. 11.15-13.15 (i eget dagtilbud)
Torsdag d. 15. januar kl. 11.15-13.15 (Allerslev skole)

Kirke Hyllinge (uge 4)
Tirs.-ons. d. 20.-21. januar kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 22. januar: kl. 9.00-11.00 (Kirke Hyllinge Skole)

Birken (uge 5)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 27.-28. januar kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 29. januar kl. 9.00-11.00 (Kr. Hyll. Skole)
Hold 2:
Tirs-ons. d. 27.-28. januar kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 29. jan. kl. 11.15-13.15 (Kr. Hyll. Skole)

Hvalsø Børnehus (uge 6)
Tirs-ons d. 3.-4. februar kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 5. feb.: kl. 9.00-11.00 (Hvalsø skole)

Skjoldungerne (uge 9-10)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 24.-25. februar kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 26. feb. kl. 9.00-11.00 (Allerslev skole)
Hold 2:
Tirs-ons. d. 24.-25. februar kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Tors. d. 26. jan. kl. 11.15-13.15 (Allerslev Skole)
Hold 3:
Tirs-ons d. 3.-4. marts kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 5. marts kl. 9.00-11.00 (Allerslev Skole)

Myretuen (uge 11)
Tirs-ons d. 10.-11. marts kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 12. marts kl. 9.00 -11.00 (Trællerupskolen)

Lærkereden (uge 12)
Tirs-ons. d. 17.-18. marts kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 19. marts kl. 9.00-11.00 (Allerslev Skole)

Skovvejen (uge 13)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 24.-25. marts kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 26. marts kl. 9.00-11.00 (Hvalsø Skole)
Hold 2:
Tirs-ons d. 24.-25. marts kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Tors. d. 26. marts kl. 11.15-13-15 (Hvalsø Skole)

Møllehuset (uge 15)
Tirs-ons d. 7.-8. april kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 9. april kl. 9.00-11.00 (Bramsnæsvigskolen)

Møllebjerghave (uge 16)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 14.-15. april kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 16. april kl. 9.00-11.00 (Hvalsø Skole)
Hold 2:
Tirs-ons. d. 14.-15. april kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Tors. d. 16. april kl. 11.15-13.15 (Hvalsø Skole)

Tusindfryd (uge 17)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 21.-22. april kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 23. april kl. 9.00-11.00 (kr. saaby skole)
Hold 2:
Tirs-ons d. 21.-22. april kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 23. april kl. 11.15-13.15 (kr. saaby skole)

Fjordly (uge 18)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 28.-29. april kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 30. april kl. 9.00-11.00 (Kirke Hyllinge Skole)
Hold 2:
Tirs-ons d. 28.-29. april kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 30. april kl. kl. 11.15-13.15 (Kirke Hyllinge skole)

Solsikken (uge 19)
Tirs-ons d. 5.-6. maj kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 7. maj kl. 9 -11.00 (Trællerupskolen)

Ejby (uge 20)
Hold 1:
man-tirs. d. 11.-12. maj kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
ons. d. 13. maj kl. 9.00-11.00 (Bramsnæsvigskolen)
Hold 2:
man-tirs d. 11.-12. maj kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
ons. d. 13. maj kl. 11.15-13.15 (Bramsnæsvigskolen)

Osted (uge 21)
Hold 1:
Tirs-ons. d. 19.-20. maj kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 21. maj kl. 9.00-11.00 (Osted Skole)
Hold 2:
Tirs-ons. d. 19.-20. maj kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Tors. d. 21. maj kl. 11.15-13.15 (Osted skole)

Den grønne Kile (uge 22-23)
Hold 1:
Tirs-ons d. 26.-27. maj kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 2. maj kl. 9.00-11.00 (Hvalsø Skole)
Hold 2:
Tirs-ons. d. 26.-27. maj kl. 11.15-13.15 (eget dagtilbud)
Torsdag d. 28. majkl. 11.15-13.15 (Hvalsø Skole)
Hold 3:
Tirs-ons d. 2.-3. juni kl. 9.00-11.00 (eget dagtilbud)
Tors. d. 4. juni kl. 9.00-11.00 (Hvalsø Skole)

Her er en sommerhilsen til børnene fra Eddi og Jane:

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik HER og kom til evalueringen

Læringsmål

Hvert enkelt KUNST- HOP er udviklet, så det understøtter pædagogiske mål inden for et eller flere læreplanstemaer i Den styrkede pædagogiske læreplan.
Kunsthoppene i Ringsted har som pædagogisk mål, at barnet:

  • prøver kræfter med forskellige materialer og kreative processer (gennem dukker og dukketeater)
  • oplever hvordan kunstarterne kan blande sig og kan bruges til at skabe kunstneriske udtryk i børnehøjde.
  • får indsigt i forskellige måder at udtrykke sig på gennem ord, krop, drama, dukketeater og dukker.
  • udvikler sit ordforråd og får nye måder at udtrykke sig om verden.

Læringsmålene understøtter disse pædagogiske mål for læreplanstemaerne:

Alsidig personlig udvikling

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Kultur, æstetik og fællesskab

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Kommunikation og sprog

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Krop, sanser og bevægelse

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse

Social udvikling

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource og som bidrager til demokratisk dannelse.

Scroll to Top