Musikskab i Lejre 22/23

I Musikskab i Lejre kommer Anders Bo Eriksen Fra Lejre Musik- og Billedskole ud til alle fjorten 3. klasser og arbejder kreativt med lyde fra ord. 2 lektioner fire gange med en uges mellemrum. I alt 8 lektioner.

Læringsmål

Musikskab er udviklet til musikfaget i 3.klasse og har som læringsmål, at eleven:

  • Øver sig i at udvikle ideer med afsæt i musikken og få ideerne til at fungere sammen med andres ideer
  • Får erfaring med fælles puls og simple musikalske virkemidler
  • Lærer at skabe og sammensætte lyde fra ord til små kompositioner
  • Får konkrete redskaber til selv at komponere og notere simple musikstykker
  • Får erfaring med at eksperimentere med musik og være kunstnerisk skabende

Læringsmålene er koblet til disse færdigheds- og vidensmål for musikfaget i 3.kl.

Musikalsk skaben: Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter.

Komposition

  • Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug.

Lydformning

  • Eleven kan skabe lydillustrationer under anvisning.

Improvisation

  • Eleven kan udføre enkle improvisationer med instrumenter.

Musikudøvelse: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.

Indhold

Med afsæt i danske børnerim og en ”musikværktøjskasse” skal eleverne skabe et stykke musik. Musikken noteres som en slags collage, hvor tekst, bevægelse og musik flettes sammen til et helt unikt lydværk.

Lyd fra ord handler om at vride så meget musik som muligt ud af hvert ord. Hvilke rytmer findes der i teksten? Hvordan kan teksten omstruktureres, så den indgår bedst muligt i formen/partituret, som vi skaber. Hvilke associationer får eleverne og hvordan kan de lyde? Forløbet sætter fokus på at udvikle ideer og få dem til at fungere sammen med andres ideer, samtidigt lærer vi om fælles puls og simple musikalske virkemidler.

Forberedende workshop

For at styrke samarbejdet mellem musiklærer og musikunderviserne fra Lejre Musik- og Billedskole skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås. De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af de musiske øvelser fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i musikforløbet.

Workshoppen er udover forberedelse til musikforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med kreative læringsprocesser med udgangspunkt i musikken.

Den forberedende workshop afholdes den
Sted

Tidsplan skoleåret 22/23

Tidsplanen for skoleåret 22/23 er lige på trapperne

Allerslev skole
3.a. 1. og 2. lektion tirsdage i ugerne 2, 3, 4, og 5
3.b. 3. og 4. lektion tirsdage i ugerne 2, 3, 4, og 5
3.c. 5. og 6. lektion tirsdage i ugerne 2, 3, 4, og 5

Osted skole
3.a. 3. og 4. lektion tirsdage i ugerne 6, 7, 9, og 10

Trællerupskolen
3.a. 5. og 6. lektion tirsdage i ugerne 6, 7, 9, og 10

Bramsnæsvigskolen
3.a. 1. og 2. lektion tirsdage i ugerne 11, 12, 13, og 15
3.b. 3. og 4. lektion tirsdage i ugerne 11, 12, 13, og 15

Kr. Såby Skole
3.a. 3. og 4. lektion tirsdage i ugerne 11, 12, 13, og 15

Firkløverskolen
3.årgang 5. og 6. lektion tirsdage i ugerne 11, 12, 13, og 15

Kr. Hyllinge Skole
3. v. 1. og 2. lektion tirsdage i ugerne 17, 18, 19, og 20
3. s. 3. og 4. lektion tirsdage i ugerne 17, 18, 19, og 20

Hvalsø Skole
3. a. 1. og 2. lektion tirsdage i ugerne 22, 23, 24, og 25
3. b. 3. og 4. lektion tirsdage i ugerne 22, 23, 24, og 25
3. c. 5. og 6. lektion tirsdage i ugerne 22, 23, 24, og 25

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor lærere og elever på mellemtrinnet og udskolingen evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Klik her for at komme til evalueringen

Scroll to Top