Dans og Trivsel 23/24

Eleverne trækker på hele deres fagregister, når de går ind i dansearbejdet på 6. årgang. De skal arbejde med de overordnede temaer IDENTITET & SAMFUND. I deres koreografier og visninger for hinanden får dét at ”performe” vægt. De arbejder med størrelser som æstetik, historier og at forstå dans som publikum. Der tages stilling til hinandens arbejde med feedback og perspektiver. Glæd dig til at danse med en professionel danser fra Aaben Dans. Det bliver danseforløb med fokus på egen kreativitet, på at finde glæde i den du er, på at samarbejde med andre, anerkende andre og på at skabe og medskabe.

Hvorfor dans og bevægelse?

Bevægelse har dokumenteret positiv effekt på både koncentrationsevne og læring. Den mest ideelle form for fysisk udfoldelse til at fremme læring er aktiviteter, der er udfordrende, varierede og som indebærer succesoplevelser. I dansen er der ingen konkurrence. Det gælder hverken om at være hurtigst, stærkest eller bedst. Det gælder om at finde glæden i sig selv og sin egen krop.

Dansen skaber et rum, der egner sig godt til elever med uro i kroppen og udfordrer de stille elever på evnen til at stå frem. Alle bevægelser og kropsudtryk er valide – her tager vi udgangspunkt i sin egen krop og dens formåen. Når eleverne skaber koreografiske forløb sammen, skal de samarbejde, gå på kompromis samt anerkende hinanden og hinandens ideer. Det er er vigtige redskaber, der både kan bruges i skolen og i fritiden.

De 7 K´er -et materiale fra Aaben Dans

Vi arbejder med relationerne i klassen og understøtter arbejdsmiljøet i undervisningen generelt. Dansen opfylder flere af skolens faglige og menneskelige mål. Dansearbejdet er tværfagligt, og vi kategoriserer det i 7 læringsdimensioner DE 7 K´ER, som er Krop, Kreativitet, Koreografi, Kollektivitet, Kommunikation, Kollaboration, Kritisk tænkning. På 6. årgang er hovedoverskriften Identitet & Samfund. Hent gerne hele materialet til ”DE 7 K´ER” gennem linket her De 7 K´er – AABEN DANS

Vi håber og lægger op til, at skolelærere bruger materialet til dels at se, hvad dansearbejdet indeholder og dels hvilke elementer, I kan bruge og forfølge i jeres øvrige skolearbejde udover danseforløbet.

Erfaringer fra underviserne
Det er professionelle dansere med stor erfaring i at undervise børn og unge, der kommer ud til skolerne. Danserne oplever hver gang, at det rykker ved klassens samhørighed, bl.a. har børnene sagt:

  • ”Jeg er blevet bedre til at danse men jeg er også blevet bedre til at samarbejde og finde det sjove i det”.
  • ”Jeg er blevet bedre til at overskride nogle grænser og til at være med til tingene. Jeg syntes også jeg er blevet bedre til at være sammen med andre fra klassen og har fået mere selvtillid”.
  • ”Vi er blevet tættere som klasse og har lært at vi godt kan være sammen med forskellige køn. Det er faktisk rigtigt sjovt”
  • ”Jeg tror vi har åbnet mere op for hvem vi er”

Også lærerne oplever eleverne i andre konstellationer. og ser ofte nye talenter og interesser komme frem:

  • ”Det giver god mening. Glæde, øget kropsbevidsthed, stærkere sammenhold, mod og nysgerrighed”.
  • ”Jeg ser børn, der overskrider egne grænser på en meget positiv måde. De tror mere på sig selv, ser nye perspektiver/sider af hinanden”.

For at skabe et godt forløb for alle, er der nogle ting, vi beder jer om:

  • Skolen stiller en opvarmet og ren gymnastiksal til rådighed med et musikanlæg.
  • Der skal være ro i salen, når eleverne er der – det er altså ikke hensigtsmæssigt, at rummet bruges til gennemgang.
  • Eleverne skal møde i træningstøj med lange bukser, bare fødder eller bløde idrætssko.
  • Læreren forventes at være til stede og deltagende, hvis ikke fysisk deltagende, så som observatør. Dels for at kunne hjælpe, hvis der er elever der har brug for det, og dels for at de erfaringer, der bliver gjort i løbet af ugen kan bruges og forankres i klassen bagefter.

Danseforløbet giver eleverne en masse redskaber til at bruge kroppen, sanserne og følelserne kreativt.

Se www.aabendans.dk for mere information om Aaben Dans og deres projekter.

Læringsmål

Danseforløbet er udviklet til 6. klasse og har som læringsmål, at eleven:

  • Bevidstgøres om krop og kropskontrol
  • Bliver tryg ved at deltage i danseundervisningen og opnår forståelse for forholdet mellem tillid og ansvar.
  • Udvikler sine samarbejdsevner og hjælper sig selv og andre med positiv feedback
  • Kan samarbejde om at skabe og huske en længere koreografi

Læringsmålene er koblet til færdigheds- og vidensmålene:

Dans og udtryk

  • Eleven kan udføre sammensatte bevægelsessekvenser
  • Eleven har viden om koreografiske virkemidler
  • Eleven kan udvikle fælles koreografier og udtryk

Samarbejde og ansvar

  • Eleven har viden om samarbejdsmetoder

 Krop og identitet

  •  Eleven kan samtale om kropsidealers betydning for identitet

Indhold

Hver træning starter med opvarmning og bevægelsesopgaver og kreative øvelser. Derefter begynder arbejdet med at skabe egne dansebevægelser. I sidste del af danseforløbet sammenkædes elevernes danse til sammenhængende koreografier.

Undervejs i forløbet bliver eleverne bedt om at reflektere over følgende spørgsmål:

Hvad er meningen med at danse?
Hvordan kan man bruge det man lærer i danseforløbet i andre læringssammenhænge?
Hvordan gør man sine medspillere bedre?

Forberedende lærerworkshop

For at styrke samarbejdet mellem klasselærer/trivselslærer i klassen og danseunderviser, så skal alle involverede lærere om 6. årgang deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås.

Formål med workshoppen: at give de deltagende lærere kompetencer til

Lærerworkshoppen afholdes d. 29. august kl. 14-17 v/ underviser Thomas Nørskov
Sted:
Valdemarskolen, ny sal, lokale 166, Skolegade 9, 4100 Ringsted

Tidsplan skoleåret 23/24

2024

Danseforløbet består af 4 modulers danseundervisning à 1½ times (2 lektioners) varighed, som lægges hen over samlede dage indenfor en uge. Undervisningen foregår på skolerne.

Valdemarsskolen
6.a. Uge 41: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 8.00-9.30, underviser: Signe
6.b. Uge 41: man, tirs, ons, tors i 3. og 4. lektion kl. 10.00-11.30, underviser: Signe
6.c. Uge 41: man, tirs, ons, tors i 5. og 6. lektion kl. 12.00-13.30, underviser: Signe

Byskovskolen afd. Benløse
6. ba: Uge 40: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 8.00-9.30, underviser: Signe
6. bm: Uge 40 mandag-torsdag i 3. -4. lektion kl. 10-11.30 , underviser: Signe

Byskovskolen afd. Asgård
6.aa: Uge 40: man, tirs, ons, tors i 5. og 6. lektion kl. 12.20-13.50, underviser: Signe
6.ac: Uge 43: man, tirs, ons, tors i 5. og 6. lektion kl. 12.20-13.50, underviser: Signe

Dagmarskolen
6.a. Uge 43: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 8.00-10.00, underviser: Signe
6.b. Uge 43: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 8.00-10.00, underviser: Signe
Lone har booket samlingssalen alle dage og ønsker at sammenlægge klasserne fra kl. 8-10

Sct. Joseph
6.a. Uge 44: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 7.50-9.20, underviser: Signe
6.b. Uge 44: man, tirs, ons, tors i 3. og 4. lektion kl. 9.40-11.10, underviser: Signe

Allindelille Friskole 6. årgang
Uge 2: man, tirs, ons, tors i 3. og 4. lektion kl. 10.20-11.50, underviser: Thomas

Søholmskolen i Jystrup, 6. årgang
Uge 2: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 08.00-09.30, underviser: Thomas

Kildeskolen 6. årgang
Uge 2: man, tirs, ons, tors i 5. og 6. lektion kl. 12.30-14.00, underviser: Thomas

Nordbakkeskolen 6. årgang
Uge 8: man, tirs, ons, tors i 1. og 2. lektion kl. 8.00-9.30, underviser: Thomas

Vigersted Skole 6. årgang
Uge 8: man, tirs, ons, tors i 3. og 4. lektion kl. 10.00-11.30, underviser: Thomas

Kværkeby Friskole 6. årgang
Uge 8: man, tirs, ons, tors i 5. og 6. lektion kl. 12.20-13.30, underviser: Thomas

Nebs Møllegård special
Uge 3: man, tirs, ons, tors i 3. og 4. lektion kl. 10.00-11.30, underviser: Thomas

Elevernes kommentarer fra forløb 23/24 i Ringsted Kommune:

“Thomas er én, der godt gider.”
“Fedt, at det lå om morgenen. Det var en god måde at starte dagen på”.
“Han gjorde det enkelt at lære noget”.
“Åbnede for at være pige/drenge sammen, uden at det føltes mærkeligt.”
“Han var meget rolig. Også sjov”
“Det var fedt. Det vil jeg gerne lave mere af.”
“Fedt at det ikke var kompliceret.”
“Sjovt, spændende og anderledes.”
“Han var meget tydelig.”
“Dejligt at det overhovedet ikke var skoleagtigt.”

Evaluering

Klik HER for at komme til lærerevalueringen

Klik HER for at komme til elevevalueringen

På forhånd mange tak


Scroll to Top