Dans og Udtryk
Danseforløbet er udviklet til idrætsfaget i 9.klasse af Aaben Dans i Roskilde med opmærksomhed på afgangsprøven i idræt. Men giver også eleverne en masse redskaber til at bruge kroppen, sanserne og følelserne kreativt. I Odsherred er det danser Georgia Kapodistria, der står for Dans og Udtryk.
Danseforløbet består af 4 modulers danseundervisning a 1½ times varighed.
Se www.aabendans.dk for mere information om Aaben Dans og deres projekter.
Læringsmål
Danseforløbet er udviklet til idræt i 9.kl. og har som læringsmål, at eleven:
- Bevidstgøres om krop og kropskontrol og kan beherske bevægelsesmønstre i relation til kammeraterne.
- Bliver tryg ved at deltage i danseundervisningen og opnår forståelse for forholdet mellem tillid og ansvar.
- Udvikler sine samarbejdsevner og hjælper sig selv og andre med positiv feed back
- Kan samarbejde om at skabe og huske en længere koreografi
- Er i stand til at observere, beskrive, analysere og evaluere dans.
Læringsmålene er koblet til færdigheds- og vidensmålene:
Dans og udtryk
- Eleven kan beherske komplekse bevægelsesmønstre i koreografier.
- Eleven har viden om samspillet mellem bevægelse og musiks tempo, form og karakter samt bevægelsesanalyse i dans.
Krop, træning og trivsel
- Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv
Krop og identitet
- Eleven kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling.
- Eleven har viden om kroppens betydning for psyke og identitet
Indhold
Hver dansemodul indledes med opvarmning, hvor der er fokus på led, styrke og smidighed, og hvordan dansen går i relation med musikken. Gennem forskellige kreative øvelser anspores eleverne til at være spontane og åbne. I hvert modul arbejdes der med kreative øvelser, der lægger til grund for skabelse af koreografier. Der lægges i undervisningen vægt på at etablere en legende og åben stemning.
Eleverne arbejder også med fast koreografi, som danserne forbereder i forvejen. Dette for at skabe tryghed og faste rammer i mødet med en for mange elever ny disciplin i idrætsfaget.
Undervejs i forløbet bliver eleverne bedt om at reflektere over følgende spørgsmål:
Hvad er meningen med at danse?
Hvordan kan man bruge det man lærer i danseforløbet i andre læringssammenhænge?
Hvordan gør man sine medspillere bedre?
Forberedende lærerworkshop
For at styrke samarbejdet mellem idrætslærer og danseunderviser, så skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor dele af forløbet gennemgås.
Formål med workshoppen er: at give de deltagende lærere kompetencer til at arbejde med dans og udtryk i egen undervisning.
Indhold: Aktivt arbejde med dansens egenskaber
Hvordan skaber vi dans?
Hvordan får vi en idé?
Hvordan går vi fra idé til reelle bevægelsesmønstre?
Hvordan opbygges en bevægelsesværktøjskasse?
Workshoppen er udover forberedelse til danseforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer kan arbejde med dans og udtryk i egen undersining.
Den forberedende workshop afholdes den 18. august kl. 16.00- 19.00
Sted: Vig Skole
Tidsplan skoleåret 22/23
Nykøbing Skole 3 klasser
9.a. 1. og 2. lektion hver tirsdag i uge 34, 35, 36 og 37
9.b. 3. og 4. lektion hver tirsdag i uge 34, 35, 36 og 37
9.c. 5. og 6. lektion hver tirsdag i uge 34, 35, 36 og 37
Vig Skole
9.a. 1. og 2. lektion hver onsdag i uge 34, 35, 36 og 37
9.b. 3. og 4. lektion hver onsdag i uge 34, 35, 36 og 37
Fårevejle Skole
9.kl. 3. og 4. lektion hver torsdag i uge 34, 35, 36 og 37
Vallekilde Hørve
9.kl. 5. og 6. lektion hver torsdag i uge 34, 35, 36 og 37
Højby skole
9.a. 1. og 2. lektion hver tirsdag i uge 43, 44, 45 og 46
9.b. 3. og 4. lektion hver tirsdag i uge 43, 44, 45 og 46
Rørvig friskole
9.kl. 5. og 6. lektion hver tirsdag i uge 43, 44, 45 og 46
Asnæs Skole
9.a. 1. og 2. lektion hver onsdag i uge 43, 44, 45 og 46
9.b. 3. og 4. lektion hver onsdag i uge 43, 44, 45 og 46
Evaluering
I forbindelse med forskningssamarbejdet med Designskolen Kolding om effekten af kulturforløbene i forhold til kreativiteten, modtager alle deltagende lærere nogle uger efter danseforløbet et evalueringslink både til sig selv og til eleverne. I evalueringen spørges der ind til oplevelsen af kulturforløbet, hvordan det understøtter elevernes kreativitet og om elementer fra forløbet kan bruges i anden læringssammenhæng end idrætsfaget.
Da det er de deltagende lærere og elever, der har viden om det, Designskolen ønsker at udforske, er der rigtig meget brug for netop deres besvarelser og betragtninger. Så vi håber, at der kan findes tid til at udfylde begge evalueringer, som tager omkring 15 min. at udfylde.
For lige hurtig at få en føler på elevernes oplevelse af danseforløbet, så er der også lavet en ultrakort evaluering, som danserne beder eleverne udfylde, når de afslutter danseforløbet.
Her er link til evalueringen:
https://www.lejre.dk/kultur-og-fritid/dronten/evalueringer/elevevaluering-danseforlobet-9-kl/