Den kreative dronte 23/24

Som noget nyt får alle 9. klasser en workshop i kreativitet som afslutning på alle Dronte forløb!

Formålet med den afsluttende 9. klasses workshop i Dronten er at introducere eleverne til kreativ tænkning som en mindset og metode.

Workshoppen består af en dag med fokus på kreativitet og vil fungere som et startskud og oplæg til elevernes kommende arbejde med projektopgaven i 9. klasse.

Indhold

Forløbet består af en hel workshopdag, hvor eleverne både modtager oplæg i plenum om kreativitet og deltager i værksteder ved kunstnere hvor der er fokus på kreativ proces gennem produktudvikling.

Kreative formidler Ia Brix Ohman er dagens hovedunderviser. Derudover indeholder dagen 4 værksteder, alle med fokus på skabelse og udvikling af et produkt som del af projektopgaven. Eleverne kan vælge imellem nedenstående 4 værksteder:

Fotografisk iscenesættelse med simple virkemidler
Fotokunst som produkt og del af projektopgaven? I dette værksted skal vi se, hvad fotografien kan som medie, når det handler om at skabe et udtryk med baggrund i et tema. Vi skal arbejde med lys, lyd og farver i forskellige former for iscenesættelser, og vi skal have både det analoge og det digitale til at spille sammen. På workshoppen vil kunster Astrid Randrup også fortælle om, hvordan hun arbejder med kunstfotografiet, og der sluttes af med samtale om nogle af de fotos som I selv har lavet undervejs i workshoppen.
Du skal til denne workshop medbringe:
Computer
Mobiltelefon
Lommelygte
En lille tilfældig genstand (en tandbørste, en papirklips eller et græsstrå)

Krop, sprog og fantasi!
Lav et teaterstykke, en film eller en sketch som del af projektopgaven – Er du klar til at tage del i et teaterværksted, der handler om både at udfordre dig selv og have det sjovt?  Skuespillerne Adam Ild Rohweder og Magnus Bruun har masser af erfaring fra skuespil og film, og nu vil de dele deres viden og erfaringer med dig. Det bliver både sjovt og skørt!
Vi vil prøve improvisationsøvelser og vi skal øve os i at tale foran andre og meget mere.  Kunne du godt tænke dig at lave en sketch, stand up, en kortfilm eller et lille teaterstykke – så vil dette værksted være noget for dig.

Det indre øre – podcast workshop
Lav en podcast eller anden form for lydoptagelse som produkt i din projektopgave. Kæd dine lyde sammen til fortællinger, der både kan rumme drømme, små og store følelser, politisk indignation, tunge beats og demoer fra hjemmestudiet. At kunne lytte er vigtigt for at kunne arbejde med lyd. Man kan lytte indad, man kan lytte til høj musik eller man kan lytte dybt.
At lytte kan være en måde at arbejde med sig selv. Vores lytning har mange veje, der ofte går udenom sproget. Måske kan lyden hjælpe os til at finde ud af hvem vi er – som afsendere af lyden.  Vi skal også snakke om hvem der skal lytte til vores lyd – modtageren. Vi skal ved hjælp af vores fokus på lytning og lyd som fænomen, lave små indslag, lydcollager, samtaler, interviews, beats, sange som vi skal samle til en podcast. Værkestedet er udviklet af komponist og musiker Sven Meinild.
Du skal til denne workshop medbringe:
Mobiltelefon

Tegning og visuel formidling
Lav en fed tegning eller mindmap som produkt i projektopgaven! Skrevne og talte ord er ikke altid nok, når flere mennesker på en gang skal opnå en fælles forståelse. Overvej i stedet at bruge tegninger! Med en simpel tegneteknik som kaldes ”grafisk facilitering” kan du opnå klarere formidling og større gennemslagskraft. Samtidig øger du din egen kreativitet og nytænkning. Værkstedet er udviklet af Ia Brix Ohmann som er mangeårig kreativ facilitator.
På dette værksted vil du:

Lære at tegne de basale figurer, du skal bruge til en visuel fortælling
Lave en tegneserie
Arbejde med dit eget visuelle ordforråd i form af små ikoner, du hurtigt kan tegne
Lære at bruge forskellige tips og tricks ift. tekst og farver
Få overblik over, hvordan du kan anvende grafisk facilitering: Som forberedte tegninger eller i nuet, når du hurtigt skal skabe overblik, forstå eller forklare noget overfor andre.

Download kort


Her har du adgang til øvelseskortene:

Valg af værksted
Alle elever vælger sig ind på én af værkstederne. Der opgives første og anden prioritet. Alle lærere har fået tilsendt en e-mail med link til tilmelding.

Læringsmål

Workshoppen understøtter at eleverne:

  • Styrkes i deres praksisfaglighed som del af projektopgaven
  • Opnår viden om hvordan man kan gå til projektopgaven i 9. klasse med en kreativ og innovativ tilgang og afprøver denne
  • Opnår forståelse for og færdigheder inden for innovative metoder og inden for designthinking, såsom ide-generering, det brændende spørgsmål.
  • Opnår viden og færdigheder inden for udvikling af et produkt som del af projektopgaven

Til at understøtte denne læring hentes der viden fra teorier om innovation og kreativitet.

Forberedende lærerworkshop

For at sikre det bedste udgangspunkt for samarbejdet mellem de deltagende lærere og workshoppens undervisere, så skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop.

Workshoppen tilrettelægges og afholdes af Ia Brix Ohmann.

Den forberedende workshop afholdes den 8. august kl. 08:30-11.30 i Hvalsø Kulturhus.

Tidsplan skoleåret 23/24

Lokation: Hvalsø Kulturhus, Salen, Skolevej 12, 4330 Hvalsø

Den 25. september, 09:15-14:15
Osted skole, 9. kl.
Kr. Såby skole, 9. kl.
Kirke Hyllinge skole, 9. a
Kirke Hyllinge skole, 9. b

Den 27. september, 09:15-14:15
Allerslev skole, 9. a
Allerslev skole, 9. b
Allerslev skole, 9.c
Trællerupskolen, 9. a.
Trællerupskolen, 9. b

Den 28. november i tidsrum 09:15-14:15
Hvalsø skole, 9. z
Hvalsø skole, 9. x
Hvalsø skole, 9. y
Bramsnæsvig skole, 9. a
Bramsnæsvig skole, 9. b

Evaluering

Der er til alle kulturforløb lavet en survey, hvor både lærere og elever evaluerer deres oplevelse af kulturforløbet med kunstnere.

I evalueringen er der særligt fokus på at undersøge i hvilken grad kulturforløbene er med til at styrke elevernes kreativitet, og om de giver inspiration og metoder til at arbejde med kreative læringsprocesser.

Evalueringslink kommer her til lærerene, der var med på lærerworkshoppen i august: Evaluering

Evalueringslink kommer her til alle elever, som deltog på workshopdagen, Den Kreative Dronte: Evaluering

Scroll to Top